EU stof

Udsendelserne er en del af en serie adskillige udsendelser der alle tager pulsen på EU. Udsendelserne er produceret af journalist Jan Simmen (se hans linkedIn profil her) på vegne af Radio Mælkebøtten med støtte fra Europanævnet.

 


 



Lyt til "kort og godt fra EU's maskinrum"

Vi producerer også kortere indslag med EU som omdrejningspunkt. De udsendelser og podcast's er mere nyhedsprægede.

Dem finder du på vores side her




 
Politiker blæser til kamp: De danske lønninger trues af EU
Interview

I den seneste tid har det både i medierne og ikke mindst på Facebook flydt over med historier der påstår, at den såkaldte danske arbejdsmarkedsmodel er truet af EU. At rigtig mange danskere på sigt kan se frem til meget lave lønninger, ligesom i Tyskland eller mange andre steder i Europa. Men passer det? Eller er det endnu en falsk historie, som fx historien om, at EU ville forbyde lakridspiberne?

I Lissabon-traktaten står det ellers meget tydeligt, at netop løn og arbejdsforhold må EU ikke blande sig i. Alligevel popper historierne om, at EU barsler med en tvungen mindsteløn op hele tiden. Hvad er op og ned?

Vi har sat et dansk EU Parlamentsmedlem i stævne. Hun kæmper nemlig, sammen med enkelte af hendes kollegaer, en ret ensom kamp for at bevare den danske model for danskerne. Hun heder Marianne Vind (S) og ser ikke bare lave lønninger true ud i horisonten, men selve velfærdsstaten. Men de lave lønninger følger nemlig også lavere skatteindtægter og endda større udgifter. Men… kan man være sikker på at det vil gå så galt? Ja, lyder svaret. Kig bare på Tyskland, hvor en lovmæssig mindsteløn betyder, at millioner i dag tager på arbejde hver dag, og alligevel ikke tjener nok til at undgå fattigdom. Dansk Metal mener endda det kan går rigtigt hurtigt den gale vej herhjemme.

Hør om hvordan det her hænger sammen med fiksfakserier med kontrakter, en misforstået kamp imod fattigdom i Europa og falske selvstændige, der alt sammen forvrider konkurrencen i EU.



Hent eller podcast udsendelsen her (25 min)



 

Et effektivt ukendt våben destabiliserer os... og du er en del af det

Magasin

Denne gang ser vi ytringsfrihedens ”ubehagelige fætter”. Ja, du læste rigtigt. En ”ubehagelig fætter”.
Citatet, som du kan høre i udsendelsen, stammer fra venstres europaparlamentariker Morten Løkkegaard. Ytringsfriheden åbner nemlig op for, at alle har lov til at sige, lige hvad de vil. De sociale medier sørger samtidig for, at selv de mest vanvittige ideer og teorier når ud til tusindvis af brugere. Det er en giftig cocktail. Ikke mindst fordi det også åbner op for, at stater med onde hensigter kan sprede misinformationer. Og det gør de. Stater som Rusland og Kina. Men ikke kun dem. Så falske nyheder spredt med vilje er et nyt våben og skal tages særdeles alvorligt, som du blandt andet kan høre europaparlamentariker Niels Fuglsang fra socialdemokratiet berette om i udsendelsen her. Hvad er så løsningen? Jo, dem er der flere af, og de involverer os alle. De ansatte hos Europa Parlamentets kontor i Danmark kommer i hvert fald med et par ideer.

De sociale massemedier har også selv et ansvar. Og det prøver de faktisk at løfte, mener Helle Thorning-Schmidt. Men måden de gør det på, får Karen Melchior op af stolen. Hun sider normalt i Europa Parlamentet, og går aktivt ind i kampen imod de store techgiganters ageren(opførsel) eller manglen på samme. Hør hvad det går ud på sidst i vores udsendelse. Inden vi slipper vores magasin løs, her en lille quiz: Hvem deler flest falske nyheder? De unge eller de ældre? Få svaret om lidt…



Hent eller podcast udsendelsen her (31 min)



 

Bagsiden af medaljen: Grøn EU-omstilling kan koste tusinder menneskeliv

Interviews

Et astronomisk beløb er blevet afsat til at renovere bygninger i hele EU. Som et led i den ”grønne bølge”, skal det være slut med bygninger der ikke er isolerede tilstrækkeligt, hvor kulden trænger ind, eller sommer-varmen strømmer ind. Det her vil skabe tusindvis af jobs.

Det lyder jo godt, men mange af de gamle bygninger der nu skal renoveres, eller rives ned, er smækfyldte med asbest. Kombinationen af manglende regler om beskyttelse og forældede grænseværdier, der er mange gange for lave, betyder, at den grønne bølge vil koste liv. Mange endda. Tusindvis af byggearbejder vil miste livet hvis der ikke gøres noget nu for at beskytte dem.

Det må ikke ske, og især én dansk parlamentariker, Nikolaj Villumsen, har blæst til kamp imod den tikkende sundhedsbombe under byggearbejdernes helbred. Han er EU-parlamentets chefforhandler i sagen, og han har set på, hvad det kræver for at undgå de mange unødvendige dødsfald.

Lyder det grotesk? Jamen, det giver da sig selv, at mennesker ikke skal dø af kræft på grund af asbest, tænker du måske. Ja, måske. Men som du kan høre i vores udsendelse, så oplevede den danske parlamentariker at EU Kommissionen MODARBEJDEDE kravet om at sænke grænseværdierne for de giftige stoffer.



Hent eller podcast udsendelsen her (25 min)



 

Hvem vinder armlægning mellem EU og Tech-Giganterne?

Interviews

I denne udsendelse ser vi på et område, der bliver sammenlignet med ”Det vilde Vesten”.

Men lad os begynde et andet sted. Sagt lidt firkantet, så har EU og ikke mindst EU’s demokratiske maskinrum, EU Parlamentet, igennem de seneste år fået øjne op for sager, der både er vigtige, og samtidig er populære hos de europæiske befolkninger. Det er sager om miljø- og klimabeskyttelse, men også forbrugerbeskyttelse. Så er der sager om globale virksomheder, der ikke betaler skat i Europa, som der også har været stor fokus på. Sidste men ikke mindst har EU Kommissionen og EU Parlamentet oprustet deres kamp imod Big Tech virksomheder, som Amazon, Google og Facebook. Her har den danske Europa parlamentariker fra det radikale Venstre Karen Melchior især set på den manglende forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed, mens enhedslistens Nicolaj Villumsen er mere optaget af, at de store firmaer ikke betaler skat. Socialdemokraterne er, ikke overraskende, også optagede af, at medarbejderne i fx Amazon arbejder under meget ringe vilkår. Men det er langt fra kun den venstre side af det politiske felt der er bekymret for de store teknologivirksomheders måder at opføre sig på.

Vi lægger ud med et spørgsmål til den konservative Europa Parlamentariker Pernille Weiss, hvor meget reguleringen af Big Tech fylder i hendes arbejde. Og hvordan udsigterne er, for at EU kan vinde armlægningen med technologi-giganter.



Hent eller podcast udsendelsen her (24 min)



 

Europa lader sig køre over af Rusland

Interview

EU lande kan ikke finde ud af stå sammen når det gælder Rusland. På trods af fjendtlig indblanding, falske nyheder, likvideringer og endda bombesprængninger i flere EU lande. Har du ikke hørt om de bombesprængninger? Jamen, så er det jo godt at vi findes...

Velkommen til EU indefra. Programmet hvor vi zoomer ind på Europa og tager de historier op, som er væsentlige for dig at vide. Det er også programmet hvor vi giver vores interviewpersoner tid til at kunne forklare os de ofte komplicerede sammenhænge der jo findes, når vi bevæger os væk fra sort-hvid tænkningen, og nyhedsjournalistikken. Med andre ord er vi ikke bange for at grave et spadestik dybere, og beskæftige os med gråzoner… de såkaldte dilemmaer.

Et godt eksempel er, hvordan Danmark og især EU skal agere overfor Rusland. Det store land i vores nabolag opfører sig nemlig ikke lige frem efter bogen for god opdragelse. Modstandere af Putin bliver snigmyrdet overalt. Endda i de europæiske lande. Ofte med metoder, som i London, hvor man ser stort på, om andre helt almindelige mennesker i samme ombæring måtte dø også. Ifølge flere efterretningstjenesters rapporter, så er Rusland også aktiv på fronten med at producere falske nyheder. Det lyder harmløst, men som du skal høre, så er det langt fra ”bare drillerier”.

I både Tjekkiet og Bulgarien har den russiske efterretningstjeneste GRU stået for at sprænge våbenlagre og fabrikker i luften. Begge lande er, som bekendt, medlemmer af både EU og NATO. Men det holder helt åbenlyst ikke Putins styre tilbage. Den bugariske våbenfabrik der blev sprunget i luften producerer våben, som Ukraine køber til kampen imod… ja, Rusland og især russiske sindede indbyggere. Netop nu er 10.000 tropper blevet samlet ved den Ukrainske grænse i noget der minder om forberedelserne til en russisk invasion. Uden at Nato, Danmark eller EU ser ud til at gøre noget særligt. I hvert fald ikke nok til at Putins styre holder inde med aggressionerne. EU har ellers vedtaget en lang række sanktioner som er målrettede. Men, som du skal høre lige om lidt, så kan sanktioner være lidt af et tveægget sværd. For sanktioner kan være med til at isolere Rusland yderligere og give endnu mere vand på den russiske propaganda mølle, hvor de statskontrollerede medier forklarer, at EU prøver at holde Rusland og det russiske folk nede. Så sanktioner er… ja, et dilemma.

Men Rusland prøver også aktivt at støtte EU kritiske partier, producerer falske nyheder, spiller landene ud imod hinanden, heder det sig. Men hvad skulle motivet til det være? Hvad er Putins plan? Medvirkende er blandt andre Niels Fuglsang (S) fra Europa-Parlamentet



Hent eller podcast udsendelsen her (26 min)



 

Kriserne kræver "Håbets politik" og ikke nationale kortsigtede løsninger

Interview


Borgerne skal have meget mere indflydelse. EU skal i fremtiden ikke opfattes som noget fjernt, siger vores interviewperson. Men har den ide nogen gang på Jorden?

Finanskrise, bankkrise, terrorkrise, flygtningekrise, klimakrise og nu Corona krise. Ja, listen over store kriser de seneste år, er faktisk endnu længere. Mange af løsningerne der blev forsøgt indført har haft et udgangspunkt i den enkelte nationalstat. Et eksempel er da Danmark lukkede grænsen imod Tyskland for at ikke flere flygtningene skulle vandre hen over grænserne. Dermed efterlod man nabolandet med Sorte Per, som så i øvrigt også prøvede at sende den videre sydpå…
Ligesom grænsekontrollen så var mange af de politiske løsningers drivkraft frygt. Frygt for, at den græske gældskrise skulle suge andre lande med i en uendelig gælds-sump. Frygt for, at stå alene med alt for mange flygtninge. Frygt for, at nabolandets indbyggere kan bringe endnu mere Corona smitte ind i landet. Frygt, og kortsigtede nationale løsninger. Men nu skal det være slut med frygtens politik. Det skal også være slut med, at EU føles som en fjern udemokratisk enhed, som ikke lytter til befolkningerne. Det mener vore interviewperson. Du kan i vores udsendelse høre journalist Bjarke Møller fortælle om de forandringer i det europæiske samarbejde han mener, er nødvendige. Udover at han har skrevet bogen ”Håbets Politik -sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt”, så har han været tidligere direktør for tænketanken Europa, chefredaktør for Ugebrevet mandag Morgen, og er i dag adjungeret professor ved CBS.

Spørger man vores politikere i EU, så er de enige om, at EU skal spille en større rolle. Men alligevel fastholder det også det modsatte og vil ikke give mere magt til EU. Muligvis igen af frygt for de mange EU-skeptikere.

  • Læs mere om Bjarke Møller og/eller hans bog her



Hent eller podcast udsendelsen her (31 min)


 

Bedre luft nu: Aflivning af mink reder Danmark fra en EU-retssag

Magasin

Danmark er netop blevet reddet på målstregen fra en retssag. Hvordan og hvorfor? Jo, tidligere levede landet nemlig ikke op til EU's grønne krav. Men det gør vi nu. Og det hænger sammen med mink...
Jeg ved det godt, kære lytter. Sandsynligheden for, at du gider høre mere om corona eller mink-sagen er meget lille. Derfor kommer her en god… og en dårlig nyhed. Udsendelsen du skal til at høre, handler ikke om Corona, men om miljø og klima med EU som omdrejningspunkt. Den dårlige nyhed til dig kære lytter er, at der er godt nyt for Danmark og miljøet. Synes du det lyder underligt? Ja, det forstår jeg godt. Men det er fordi den ellers gode nyhed skyldes minksagen, hvor den danske regering fik aflivet stort set alle mink i Danmark. Forureningen fra de mink var nemlig så stor, at Danmark for første gang i mange år lever op til EU’s miljøkrav og krav om at formindske luftforureningen.

Men... det store spørgsmål er vel egentlig, om EU nu også er så effektiv når det gælder klima og miljø. Det er der nemlig delte meninger om hos både flere EU parlamentarikere og fagfolk. Hør hvor striden står. Medvirkende er blandt flere Christian Ege fra Rådet for Grøn Omstilling.

  • Læs mere om Rådet for Grøn omstilling samt om den ene af interviewpersonerne Christian Ege her
  • Læs mere om ny bog der opfordrer til at give EU mere magther
  • Læs mere om EU og miljø samt hvorfor danskerne ønsker går i to modsatte retningerEU-MILJØREGLER HAR GJORT DANMARK MERE SUVERÆN



Hent eller podcast udsendelsen her (27 min)


 

Vi kan blive rige på at gøre det rigtige for klimaet

Interview

Hvis vi investerer som planlagt, så kan fremtiden se grøn ud. Rigtig grøn endda og ikke kun for Danmark
Man ser dem for sig: hovedrige arabere med diamantbesatte ure, kæmpe biler, luksuspaladser og penge som… ja, skidt. Eller ørkensand…

Oliestaterne og nogle af deres indbyggere er blevet styrtende rige. Det på trods af, at de her lande ikke ligefrem er kendte for at opføre sig efter bogen. For at sige det mildt. Menneskerettigheder er en by i ørkensandet for dem, kvinders rettigheder er nærmest ikke eksisterende. Men ingen andre lande tør gøre noget, fordi de er så rige, samt har olie og dermed har en enorm magt. En indflydelse der står i skærende kontrast til blandt andet en del af de her staters størrelse. Fx så har landet Qatar kun 2,7 mio indbyggere, men er samtidig verdens rigeste land.

Se det for dig, kære lytter. Skyskrabere af poleret stål banket op af den flade ellers fattige ørkensand. Biler millionklassen i gaderne. En kæmpe kunstig ø bygget ude foran kysten. Ikke fordi der var et behov for den, men fordi Qatar bare havde lyst. Prøv så forestille dig det var os, der var så hovedrige. Det er jo ikke fordi vi er fattige, men alligevel. Det er nok de færreste af os, der er rige som en rigtig sheik. Men det kan måske blive vores fremtid…

Det er der i hvert fald en person der mener, og han heder Morten Helveg Petersen og er er medlem af Europa Parlamentet for det Radikale Venstre. Men holder den ide? Kan det virkelig passe at det "bare" kræver, at vi grivber ud efter muligheden? Vi går den kendte politiker lidt på klingen og trykprøver hans ideer...

  • Læs mere om Morten Helveg Petersen og hans arbejde i EU her



Hent eller podcast udsendelsen her (27 min)


 

Beskyt regnskovene: Befolkningen i EU vil have en skovlov... NU!

Magasin

Det skal være slut med at EU er skyld i at regnskovene falder i rekordfart.


Problemet er, at hver gang du fylder indkøbskurven, så ryger der et stykke skov og ofte endda regnskov. Men nu vil EU's befolkning have, at EU skal vise ansvar. Også i Danmark har tusindvis af danskere bakket op om et høringssvar.
Du har måske ikke hørt om det? At du kunne give din mening til kende i et høringssvar overfor EU Kommissionen? Du er langt fra den eneste. Det er netop derfor at tallet for Danmark og hele Europa er endnu mere imponerende.

Borgere og virksomheder i EU er ansvarlige for 10 procent af al den skov der forsvinder verden over. Det er mildest talt ret dumt. Både når det gælder vores fælles miljø, kampen imod klimaopvarmningen eller bevaringen af utallige dyr og plantearter er skovene alt afgørende. Det er naturligvis både EU- Kommissionen og EU’s borgere bevidste om. Faktisk så har 1,2 millioner borgere medvirket i et høringssvar som EU Kommissionen har søsat. Alene i Danmark har mange tusind været med til at underskrive et krav om en skovlov. ”Men hvad er nu det for en lov”, tænker du måske. For at fortælle os om det krav, og om hvordan sådan en skov-lov skal se ud, har vi talt med blandet andet med Kristine Clement fra Green Peace. Her siger man, at frivillighedens veje overfor virksomheder har spillet fallit. Selv om mange virksomheder gerne vil være med til at sikre skovene, så er det svært for dem. Så en kommende skov-lov kan faktisk også hjælpe dem, og sikre EU’s virksomheder imod unfair konkurrence. Hør det, og meget mere i vores udsendelse.

  • Dyk ned i sagen og læs artiklen "En stærk EU-skovlov er en enestående mulighed for at fjerne skovrydning fra vores indkøbskurve"her
  • Forkullet sort dansk rekord: Igennem fødevarer vi putter kurven, er vi med til at bidrage med øgede CO2 udslip. Danskerne er faktisk de væreste, læs her her
  • Læs tallene fra Københavns Universitet, der viser en grum udvikling fra 7 mio tons til 33 mio tons i 2018 her
  • Især dansk landbrugs import står bag imoport af kæmpe mængder af soya til især dyrefoder. Læs her Københavns universitets rapport her
  • Danske virksomheder lovede for ti år siden at nedbringe klimaaftrykket frivilligt. Men det lykkedes mildest talt ikke, læs tallene her
  • Læs Green Peaces anbefaling til, hvordan en skovlov bør se ud her



Hent eller podcast udsendelsen her (26 min)


 

Sølvpapirshatte eller sporhunde? Konspirationer under luppen

Magasin

- Hvad du kan bruge de vilde teorier til


Man kan faktisk lære meget af konspirationsteorierne og deres tilhængere. Men nok ikke lige det, hverken tilhængerne, eller du nok lige tror.
Vi begynder dog lige et helt andet sted. EU Parlamentet har ”blæst til kamp” imod konspirationsteorierne… Eller… det er nok overdreven. De har hvert fald nedsat et udvalg. Det betyder om ikke andet, at EU nu tager teorierne og især deres tilhængere mere seriøse, end tidligere. Måske med god grund efter det er kommet frem, at det netop er tilhængere af højreorienterede konspirationsgrupper der var med til at storme regeringsbygningerne i Washington.

Karen Melchior (R) fra Europa Parlamentet mener bestemt, at de er farlige. Hun fortæller om drab, og konspirationsteorier der koster kvinder livet på grund af at de ikke blev vaccineret for HPV. Men måske burde EU og andre se helt anderledes på teorierne. Det mener i hver fald lektor Kasper Grotle Rasmussen fra SDU. Faktisk så mener, at vi, som nævnt, bør lære af konspirationsteoretikerne. Eller i hvert fald lytte til deres frygt.

Hvad det er vi alle kan lære, kan du høre i vores udsendelse, men vi tør godt afsløre at han også har flere andre pointer. Et af dem er, at vi især skal fokusere på den ukendte gruppe af mennesker, der ikke kalder sig selv for konspirationsteoretikere. Dem der dog alligevel oprører sig som ”de vilde konspirationsteoretikere”. Fx de mange mødre der ikke gav deres døtre en HPV vaccine, fordi en dunkel og i øvrigt aldeles ubekræftet mistanke om at forbinde vaccinen med autisme har fået dem til at takke nej til en vaccine, der er med til at forhindre livmorshalskræft.

Forskeren er dog enig i, at ikke alle konspirationsteorier er uproblematiske. Men han efterlyser også mere åbenhed fra magthaverne og politikerne i særdeleshed, og nævner den omstridte danske offentlighedslov. Karen Melchior er enige i, at offentligheden og ikke mindst pressen skal have bedre adgang. Men hun tror ikke på, at hjælper på de ”hard core konspirationsteoretikere”, der findes derude.

  • Læs om Kasper Grotle Rasmussen her
  • Hør det fulde interview med Kasper Grotle Rasmussenher
  • Læs om Karen Melchior her
  • Hør det fulde interview med Karen Melchior her
  • Læs om den landsdækkende annonce der påstår at hele Corona epidemi'en er en "konspirationsteoeri" her
  • Eksempel: Vi har aldrig været på månen, påstår manden her
  • Eksempel: Jorden er flad. Flad som et bord, påstår ham her
  • Læs mere om QAnon her
  • Hvordan bliver man fanget af konspirationsteorier, her
  • "Jeg lod mig narre og udnytte", her
  • Trump Exit: Meget tyder imidlertid på, at konspirationsteorier er blevet fast del, her

Læs desuden pressemeddelelsenher



Hent eller podcast udsendelsen her (41 min)


 
2021 bliver et afgørende år
Interview/Interviews

EU er skyld i, at vi ikke får vacciner hurtigt nok, og det kommer ikke bare til at koste os milliarder men også til at koste liv. Så hårdt lyder dommen i flere medier efter en afsløring i Der Spiegel. Men vi begynder et andet sted. I den her udsendelse ser vi nemlig også på, hvor forskelligt EU politikere faktisk ser på EU’s grønne omstilling. Selv om de to af de tre EU Parlamentarikere vi har talt med, er politisk på den samme fløj, så er de ikke engang enige. Vi graver i deres argumenter så du, kære lytter, selv kan afgøre hvad du synes. Er EU på afveje, eller er kursen til en langt mere grøn og bæredygtig verden sat?

Ja, det og meget andet kan du høre om i udsendelsen her, hvor vi vover et kig i krystalkuglen for at se, hvilke opgaver EU skal løse i det nye år.

Hør også hvordan EU med danske Margrethe Vestager i spidsen tabte en sag imod Apple, men at der måske er en taktisk mulighed for at lave en lovgivning, hvor tech giganterne ikke kan slippe for at betale skat. Så vil en dansk EU-parlamentariker fortælle om, at der måske også er godt nyt på vej, når det gælder dyrevelfærd. I den forbindelse kan vi afsløre, at selv om politikerne ofte er uenige om mange ting, så roser vores interviewperson faktisk en politisk forgænger og modstander, nemlig Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti. Det og meget andet kan du høre i vores udsendelse.

Inden vi fortsætter lidt mere om "Vaccine gate", som der Spiegels afsløring er blevet kaldt.

Sagen er, at for at bekæmpe Corona, så er det afgørende med vacciner og helst i rigelige mængder. Det har EU vidst fra begyndelsen af, at epidemien for alvor brød ud. Flere virksomheder meldte allerede i sommers ud, at de var lige på trapperne med at få de sidste godkendelser på plads af en effektiv vaccine. Derfor reserverede EU flere millioner doser. Det lyder for så vidt godt, men… Der Spiegel afslørede forleden, at det er langt fra så godt, som det lyder. At reservere er ikke det samme som at købe på forhånd. Derfor ryger EU længere ned af køen nu hvor vaccinerne skal rulles ud. Lande som USA, Storbritannien og Israel købte vaccinen allerede til sommers, og står foran EU og dermed EU landene i køen. Bortset fra Tyskland, som faktisk købte vacciner udenom EU samarbejdet. Vores naboland mistede nemlig tålmodigheden da Frankrig ifølge Der Spiegel krævede, at EU OGSÅ skulle købe fra en fransk vaccineproducent, HVIS EU besluttede sig til at købe fra tyske BioNTech. Derfor endte det hele med, at EU kun reserverede vaccine-doser hos flere firmaer, deriblandt også det franske firma der, i øvrigt, ikke er nået i mål med deres produkt. Med andre ord, blev EU tumlepladsen for barnlige lege for store landes nationale stoltheder.

Men det var og er ikke det eneste problem med EU landene og EU som organisation når det gælder bekæmpelsen af Corona.

Som EU Parlamentariker Karen Melchior her forklarer kort:
"Problemet var, at de enkelte EU-lande i begyndelsen ikke kunne arbejde sammen. De gik hver for sig"

Hun forklarer dog også, at til gengæld netop Brexit viser, at landene godt kan stå sammen. Også forhandlingerne der endte med, at Polen og Ungarn blev banket på plads viser, at EU godt kan stå sammen. Så lover det godt for samarbejdet?Måske. Enhedslistens Nicolaj Villumsen, som også sidder i Europaparlamentet, mener ihvert fald, at forløbet med corona-krisepakkerne viser, at EU ikke kan og bør bestemme alt. EU har ageret langt mindre formynderisk end tidligere, og netop derfor fungerede samarbejdet langt bedre, end da den sidste finansielle krise ramte EU landene. Dengang blev Tysklands, og i øvrigt også Danmarks, sparepolitik tvunget igennem.

MEP Niels Fuglsang (S) er glad for at EU nu har slået ind på en langt mere grøn vej. Han mener ligefrem at EU's klimamål kan vise resten af verden vejen.
Det og meget mere kan du høre i vores udsendelse.

Hent eller podcast udsendelsen her (33,5 min)





 
Uenighed om 2020: Kulsort landbrugsafale, eller godt nyt for klima? EU's forenede stater, eller for løst samarbejde?
Interview/Interviews

Ikke helt uventet, så er de danske politikere enige om nogen ting, men da også ganske uenige om andre. Sjovt nok især når det gælder resultaterne for et bedre klima er en del af politikerne uenige.

Men vi lægger nu løs og begynder et helt andet sted. Et sted hvor vi i øvrigt også vil slutte: diskussionen om EU’s forenede stater...

Når dansk folkepartis eneste medlem af Europa Parlamentet ser tilbage på året der er gået, så er han ikke ubetinget glad. For det viser ifølge Peter Kofod nemlig hvad vi har i vente. Han skriver blandt andet i en offentliggjort udtalelse:
”Danmark er et lille land, og selvom det er en hård sandhed, så bestemmer vi rundt regnet intet - om vi sidder ved bordet eller ej. Jeg vil gerne vove at påstå, at uanset hvor vi kigger os hen i de næste år, så kommer det, der er den danske linje, til at løbe ind i markante nederlag - som vi altid gør", mener DF's Peter Kofod .

"Større budget, højere pris for medlemskabet, fælles lån, der bringer os tættere på euroen. Store pengegaver til lande, der ikke vil reformere sig selv - mens vi gør det. Og egne skatter og afgifter.For ikke så længe siden var alene budgetdiskussionen rent gak ifølge den danske statsminister - alligevel blev det sådan. De små, sparsommelige lande tabte over hele linjen! Og sådan vil det fortsætte”, fastslår Dansk Folkepartis Peter Kofod. Over på den anden side af det politiske spektrum var man tidligere også meget kritisk overfor EU. Så for at finde venstrefløjens opfattelse af EU og året der er gået har vi talt med Kira Marie Peter-Hansen fra SF

¨ På den ene side synes, at EU har overrasket hende positivt på mange områder. Men fx den nye klimalov, håndtering af CORONA krisen. Men...Hun mener bestemt at EU har svigtet når det gælder landbrugspakken. Det er venstres Asger Christensen slet ikke enig i. Han mener at aftalen kan betyde en gevinst for både miljøet og de danske landbrug . Det skyldes blandt andet mulighed for at plante CO reducerende afgrøder. Ja, du har læst rigtigt. Den nye aftale åbner nemlig blandt andet muligheder for at landbruget bidrager med, at reducere CO2 ved at plante afgrøder er hiver klimagassen ud af atmosfæren og binder det til jorden. En teknologi Århus Universitets forskningsafdeling for landbrug i øvrigt har bekræftet overfor os.

Det afholder dog ikke Enhedslistens Europa Parlamentsmedlem Nicolaj Villumsen til at kalde aftalten for kulsort, ligesom Kira Peter-Hansen. Problemet ifølge ham er, at alt for meget af landbrugsstøtten gør til bevarelse af landbrug, der ikke hjælper hverken miljøet eller klimaet.

Når det kommer til miljø, er Danmark nok næppe nogen duks. Det lille "Dronninge Rige" imod nord, har fx i rigtig mange år ikke opfyldt vandmiljøplanen, og udleder alt for meget kvælstof og andet skidt...Så hvorfor griber EU ikke ind?

Det Radikale Venstre's Karen Melchior forklarer, at EU ikke rigtig er gearet til lande, der ikke VIL opfylde deres forpligtigelser. Faktisk er samarbejdet alt for løst til være effektivt imod den slags overtrædelser, modsat fx de Forenede Stater i USA. Mens DF's Peter Kofod altså mener, at EU har udviklet sig til en uheldig pedant til USA's forenede stater, så mener det radikale medlem af EU Parlamentet at det er for løst.



Hent eller podcast udsendelsen her (28 min)





 
EU i 2020: "Man mister helt pusten"
Interview/Interviews

Man bliver forpustet, fastslår MEP Morten Løkkegaard(V). Det gør han når han tænker på hvordan EU har udviklet igennem alle de år han har været nede i EU Parlamentet. Året 2020 er ingen undtagelse. Corona-smitten ramte, økonomier der er på vej ud over kanten lige nu, folkesundhed, flygtninge kriser, hjælpepakker…

- Europa har på mange måder vist sig fra både den bedste, men også den værste side, fortæller Morten Løkkegaard.

På positivsiden tæller fx hjælpepakken, koordinering og opkøb af vacciner. Men netop hjælpepakken har været kritiseret for både indholdet, og ikke mindst at Ungarn og Polen fik lov til at spænde ben for at få den vedtaget. EU’s gigantisk store hjælpepakke blev simpelthen taget som gidsel af de to lande for at undgå, at EU og EU landene ville kunne straffe de to lande for henholdsvis korruption og decideret diktatoriske lovtiltag i Polen.

Men, som Morten Løkkegaard forklarer i vores interview, så er politik det muliges kunst.

Javel, ja. Det er måske nok rigtig, men det er samtidig også et rigtigt ”politiker-svar”. Vi lod os ikke nøje og gik ham lidt mere på klingen og her indrømmer den tidligere DR journalist da også, at han selv kunne have tænkt sig stærkere mekanismer. Sagen er nemlig, at de værktøjer, eller ”våben” om man vil, til at kunne banke lande på plads, er noget sløve. Ifølge en artikel i Ugebrevet Mandag Morgen er de nærmest ubrugelige. I både Ungarn og Polen blev kompromiset fejret som ens tor sejr. Så er den såkaldte ”Retsstatsmekanisme” overhovedet det papir værd, den er skrevet på? Nej, siger kritikerne. Så slemt synes Morten Løkkegaard nu heller ikke det er, men… Ja, hør hans svar i udsendelsen hvor han også kommer ind på et andet kæmpe slagsmål der kommer i 2021. Et slagsmål om og imod de digitale giganter, der pt kan boltre sig i en slags Wild West-tid, hvor de stort set kan gøre, hvad de vil. Uanset hvad de europæiske lovgivninger ellers måtte mene. Et slagsmål hvor også USA som land vil blive involveret, forudser flere parlamentsmedlemmer. Deriblandt som nævnt Morten Løkkegaard, men også Karen Melchior og den danske EU kommissær Margrethe Vestager hører til dem der ruster sig til kampen.

Hent eller podcast udsendelsen her (24min)





 
15.000 dødsfald i EU: Nu skal kræft på grund af arbejde ned
Interview/Interviews

15000 dødsfald i Europa på grund af asbest. Der er ikke noget nyt i at asbest giver kræft, men det er nok de færreste der ved, at asbest også findes i fuger og mange andre skjulte steder. Det er naturligvis ikke godt nyt for håndværkere. Det socialdemokratiske parlamentsmedlem Marianne Vind blæser nu til kamp for at få kortlagt alle byggerier i hele EU. Netop EU skal være spydspidsen i den kamp, er ikke kun gælder kampen imod asbest, men alle de usunde…. ja, endda livsfarlige arbejdsforhold.

Men har den plan overhovedet nogen gang på jorden? Selv i Bruxelles ser man mange byggearbejderne uden hjelme, høreværn eller andet udstyr, der burde være en selvfølge. Så når ikke engang EU’s hovedstad kan leve op til allerede eksisterende regler, hvordan kan nogen tro, at EU kan være spydspids når det gælder arbejdsforhold? Hør svaret i udsendelsen.

Her kommer vi også ind på en trussel imod den såkaldte danske arbejdsmarkedsmodel. Det lyder kedeligt og abstrakt. Men det vil ifølge Marianne Vind betyde, at håndværkere kan se frem til at få næsten halveret deres løn. Det er allerede sket i Tyskland. Det er naturligvis slemt nok for den enkelte tømrer, men den danske stat vil dermed også gå glip af rigtig mange skatteindtægter. Penge der kunne have været brugt på plejehjem, børnehaver, hospitaler eller noget helt fjerde.

Hent eller podcast udsendelsen her (24min)





 
EU’s stille kamp: Slut med ”Wild West” på nettet
Interview/kort magasin


Tech-giganterne skal styres, og det kan kun EU gøre. Så kort kunne det siges.

Det ville være for bombastisk at påstå, at EU Kommissionen blæser til kamp imod de store internetgiganter, som Amazon, Google, Facebook og hvad der nu ellers findes. Men… EU har længe været i gang med et stille men indædt slag for at få skabt nogle grundlæggende regler for de store virksomheder.

Ifølge de danske EU Parlamentariker vi har talt med, er det ikke hensigtsmæssigt at fx Facebook bestemmer, hvad der må offentliggøres, og hvad der ikke må. Manglende på ankemuligheder gør det ikke bedre. Faktisk så kan det være svært at gennemskue, hvad der egentlig ligger til grund, når Facebook eller Youtube afviser eller ligefrem sletter et opslag. Det rammer nemlig langt fra kun de helt ekstreme ”post’s”, som den slags så flot heder på ”nutids-dansk”. Fx har både Danmarks radio fået fjernet indhold til børn. Vi har her på stedet fået fjernet indhold med henvisning til at vi brugte musik, som google og Facebook ikke har på deres egne servere. Det selv om vore jingle faktisk er vores egen, som vi har alle rettigheder til, og vi i øvrigt kan bevise det uden nogen problemer.

”Det skal ikke være platformene der bestemmer hvad der skal stå i lovgivningen, men lovgiverne. Altså de folkevalgte i de enkelte lande”, fastslår Karen Melchior (R). Det er hun langt fra ene om at mene.

Hent eller podcast udsendelsen her





 
Corona-skak-mat: Polen og Ungarn fik lov til lege kispus med EU
Interview/Interviews

Det skulle have været klimaåret... Det skulle have været året hvor EU skulle få bugt med arbejdsløsheden… Men sådan gik det mildest talt ikke. Men der er også godt nyt. EU Kommissionen har nemlig været langt mere effektiv en de nationale politikere lader os forstå... Men derom senere.

Denne gang har vi nemlig spurgt os selv, hvorfor pokker EU er så længe om at banke lande som Ungarn og Polen på plads? De to lande blokerede for en gigantisk hjælpepakke som kunne have redet tusindvis, hvis ikke endda millioner, af lønmodtagere fra en fyrseddel på grund af COVID-19.

Polen og Ungarn har blokeret for pakken for blandt andet at sikre, at de ikke bliver straffet for omfattende korruption og mildest talt udemokratiske tiltag.

Hør om, hvordan Corona har spillet ind i det spil, og givet de to samt andre lande ret frit spil til at kunne lege kispus med EU og EU's andre medlemslande. Hør blandt andet EU parlamentariker Pernille Weiss (K) om det horrible år der er gået, og hvordan fremtiden tegner sig. Hendes kommende agenda står især i den grønne omstillings tegn, fortæller hun.

Diverse regeringer har i løbet af året skudt en del af skylden for, at landenes egne hjælpepakker ikke blev delt hurtigt nok ud på EU. Men, EU-parlamentariker Pernille Weiss har dykket ned i tallene og kan fortælle, at sagsbehandlingstiden for hjælpepakkernes godkendelse i EU Kommissionen er nede på 16 dage. Det står i skærende kontrast til mange landes egne sagsbehandlingstider, deriblandt ikke mindst Danmark, hvor mange virksomheder stadig venter på de lovede penge. Så den danske konservative politiker roser Kommissionen. Derimod så fungerede EU’ to andre instanser ikke så godt. Nemlig ministerrådet og EU Parlamentet. Det skyldes delvist, at det er svært at diskutere og forhandle svære politiske emner når det på grund af Corona epidemi ikke var muligt, at mødes personligt. Derfor blev de sidste punktummer i genopretningspakken først sat i december 2020. Det er også den manglende kontakt der er en del af årsagen for, at det lykkedes både Ungarn og Polen at lege kispus med alle andre EU lande så længe. Pernille Weiss er ikke den eneste EU Politikere der har oplevet store ulæmper i "Fjern politikken",som Corona-krisen har medført.

Hent eller podcast udsendelsen her (24min)





 

Smider EU-handelsaftale benzin på bålene i regnskovene?

I denne uge ser vi på, hvordan EU og EU landene er ved at få lavet en handelsaftale med Brasilien, på trods af at landet stadig brænder regnskove af i et tempo, der ikke er set længe.

De grønne miljøorganisationer står da også i kø for at kritisere aftalen, som de helst så brændt, i stedet for regnskovene.

Så hvorfor vil EU Kommissionen og nogle EU landene i særdeleshed, deriblandt Danmark, alligevel indgå en aftale, der er så stærkt kritiseret? Er der gode argumenter for det? Og hvad kan den aftale eventuelt betyde for både regnskovene, klodens klima, danske landmænd, eller tyske bilproducenter? Ja, det kigger vi på i udsendelsen her. Vi giver også et bud på, hvem eller hvad der eventuel kan spænde ben for aftalen, og her er du, kære lytter, en vigtig brik i spillet. Hvordan det hænger sammen, ja det kommer her i udsendelsen vi har kaldt ”Handelsaftale: en hundesnor, eller en ulv i fåreklæder”. Medvirkende er en lang række EU Politikere, som vi godt kan afsløre ikke er helt enige, samt Gry Bossen fra Verdens Skove der leverer det faglige indhold.



Hent udsendelsen "Handelsaftale: en hundesnor, eller en ulv i fåreklæder"(27min30s).



 
Muligheder: Kampen om gigantiske EU hjælpepakker raser

Denne gang ser vi nærmere på et af de vigtigste politiske forhandlinger EU nogensinde har været med i. Forløbet har måske ikke været kønt, men vi er ovre i afdeling for politiske mirakler. En stimulus… en frygtelig masse penge, der skal holde hånden under skræntende økonomier i især Sydeuropa, som er hårdt ramt på grund af Corona-krisen.

Men først lidt tal. I Juli faldt EU-landenes samlede BNP med næsten 12 procent. Det viser Euro-stats opgørelse. Faldet i økonomierne er ifølge en artikel i Finans.dk intet mindre end, citat, ”gruopvækkende”. Den danske økonomi er skrumpet med hele 7,4 procent. Andre EU lande er endnu hårdere ramt. Fx tog den spanske økonomi et lodret dyk på hele 18.5 procent. Selv Frankrigs samlede pengepung blev næsten 14 procent lettere.

Så nu skal EU landene have kunstigt økonomisk åndredræt.

Men gælder det alle EU-lande? Også de lande der ikke overholder selv de mest basale demokratiske spilleregler, som Polen og Ungarn? Nej, siger en stor del af EU Parlamentet og truer med veto…

For at fortælle om os om den historie, så har vi talt med EU Parlamentsmedlem Morten Løkkegaard (V) som står i spidsen for en særdeles vigtig kamp:



Hent udsendelsen "Muligheder: Kampen om gigantiske EU hjælpepakker raser"(20min).



 

EU og USA: Er der noget at redde efter Trump

Hvis det her var historien om en patient, så er det på højeste tid med en genoplivningsproces. Men spørgsmålet er, om det ikke allerede er for sent. Det er langt fra sikkert at patienten overlever, hvis han gør, så er det nok ikke uden varige skader… Men lad os begynde et andet sted end på et sygehus.

I denne uge ser vi på, hvordan EU og EU landene forbereder sig på, at Biden overtager præsident embedet. Relationerne mellem EU og USA ligger nemlig mildest talt i ruiner. Vi tager dig med en tur igennem diplomatiske katastrofer, som er helt usete før Donald Trump blev præsident. Som du kan høre om lidt, så var ekspræsidenten med et karakteristiske hår mere glad for Nordkorea, end for EU. Han stolede også mere på Putin, end på de europæiske allierede… eller sin egen atomare sikkerhedstjeneste for den sags skyld. Vi tager dig med på ekspedition ind i den diplomatiske fremtids-jungle.

For at lede os sikkert igennem, har vi allieret os med flere danske EU parlamentarikere, men især Radoslaw Sikorski, som er polsk parlamentsmedlem. Som du om lidt kan høre, er han ikke et hvilket som helst medlem… Han er, også helt officielt, den helt rigtige til at være vores guide, når det gælder rundvisninger i forbindelserne mellem EU og USA. Så det er lidt af et scoop, at vi har fået tag i ham…

Læn dig godt tilbage, for nu læger vi fra land med vores udsendelse ”EU og USA: Er der noget at redde efter Trump?”, hvor blandt flere også Nikolaj Villumsen og Karen Melchior medvirker i.



Hent udsendelsen "EU og USA: Er der noget at rede efter Trump"(34min).



 
Landbruget som klima-medspiller? Nyt EU-tiltag gavner miljø

Nu er der rigtig godt nyt for alle dem der mener, at både klimaet, insekter og vilde dyr generelt er trængte. Lige nu arbejdes nemlig på højtryk i både landbrugs- og miljø samt klimaudvalget i EU. Landbrug og klima er for mange hinandens modsætninger. Men behøver de at være det? Nej, påstår vores interviewperson, som har haft en rigtig stor finger med i spillene i begge udvalg.

EU parlamentariker fra Venstre Asger Christensen kan nemlig fortælle, at landbruget i fremtiden vil gennemgå en drastisk forandring. Den forandring vil klart gavne både klimakampen, miljøet og dyrenes mangfoldighed.

Og her en advarsel: Udsendelsen kan godt risikere at punktere enkelt fordom eller to om EU og måske endda landbruget…



Hent udsendelsen Landbruget som klima-medspiller? Ny EU-tiltag gavner miljø (30min).



 
Digitale diktatorer hersker over dig. Er EU løsningen eller en del af problemet?

Hvis vi nævner ord som folkemord, opsplitning af befolkning, filterbobler, radikalisering, censur og manglende forbrugerbeskyttelse. Tænker du så på Facebook, Youtube, Google eller Amazone? Nej? Men som du kan høre i vores lidt nørdede udsendelse, så burde du nok netop tænke på de her tec-giganter også, når den slags ord bliver nævnt i flæng. De her giganter har nemlig et stort ansvar, og det lever de ikke op til er påstanden af vores interviewperson, Karen Melchior. Hun arbejder for de Radikale Venstre i Europarlamentet. At det netop er EU der prøver at få skabt lidt orden i tilstande, der minder mere om det vilde vesten, er heller ikke tilfældigt. Enkeltpersoner eller endda enkelte lande har ikke styrken til det, og det er endda ikke engang sikkert, at EU har. Men tilbage til sagen:

Facebook opslag var ifølge FN’s officielle redegørelse stærk medvirkende til folkemordet på rohingyaer i Myanmar. Der blev pisket en hadefuld stemning op på de sociale medier, som direkte førte til at utallige blev dræbt og over 600.000 var nød til at flygte. Det er bare et eksempel på tec giganterne der ikke aktivt stopper opslag, der opildner til had og endda drab. Så den slags skal vel bare forbydes? Hvor svært kan det være? Ihvert fald langt fra så let, som det lyder. Det er kompliceret og samtidig kræver det mange overvejelser.

Den frie tale skal fx jo helst ikke bortcensureres.
Men hvem skal egentlig afgøre det? Altså hvad der skal promoveres eller hvad der skal lukkes ned for? Fx så er der utallige video klips og Facebook opslag, som fortæller alt fra, at CORVID 19 ikke eksisterer, eller skyldes 5 g netværket, til at verden styres af en lille gruppe af hovedrige mennesker, der er pædofile, og i øvrigt drikker blod. Det hele kan lyde fuldstændig tåbeligt, men… hvem skal afgøre hvor grænsen går? Lige nu er det tec-giganterne selv. Men er det godt nok?

Lige nu oplever rigtig mange forbruger, at det nærmeste er umuligt at klage, hvis fx Youtube har besluttet sig for, at et opslag strider imod deres regler. Det er ikke bare enkeltpersoner der har oplevet de problemer, men også mediegiganter som fx DR. Her svarer Karen Melchior, at det er de nationale lovgivninger der skal tage stilling til, om noget er lovligt eller ikke lovligt. Altså fuldstændigt som det er for medierne verden over. Det lyder jo nemt, men er det så nemt?

Og hvorfor er det egentligt, at det er så svært at komme i kontakt med fx Facebook, når platformen fx har afgjort at et billede fra en Roskildefestival fra 70’erne, som viser et par topløse kvinder der ryger pibe, er pornografisk, og derfor ikke tilladt? Problemet er ifølge Karen Melchior, at kunderne er brugerne af platformene, men derimod dem de kan sælge reklamer til. Så tec giganterne har grundlæggende ikke nogen interesse i, at lytte til forbrugerne. Deres mål er, at fastholde os så længe som muligt på deres platforme, så vi lægger en masse dataspor, som de så igen kan bruge for at sælge målrettede reklamer.



Hent udsendelsen "Digitale diktatorer hersker over dig..." her (30min).



 

Trump eller Biden? Hvad er bedst for EU og dig?

Velkommen til EU Indefra, hvor vi endnu engang ser, hvad der foregår inde i de skinnende glaspaladser i Bruxelles. I denne udsendelse og podcast spørger vi, hvad der mon er bedst for EU og især for EU’s frihandelsaftaler? At Donald Trump eller Joe Biden vinder valget. Synes du det er et fjollet spørgsmål? Så vil svaret nok komme bag på dig. Hør den overraskende analyse, hvor en sand kavalkade af fagfolk, og EU politikere giver deres vurderinger. Både danske og udenlandske.

I udsendelsen kommer vi også ind på en reel trussel der spreder sig fra den amerikanske valgkamp over til Europa.

Medvirkende i udsendelsen har blandt andet været: EU Parlaments medlemmerne Pernille Weiss fra de konservative, Marianne Vind og Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet og Margrethe Auken fra SF.
Derudover medvirker også Valadis Dombrouskis fra EU Kommissionen, EU parlamentarikerne Reinhard Bütikofer, Helmut Scholz og græske Anna-Michelle Asimakopoulou.



Hent udsendelsen "Trump eller Biden? Hvad er bedst for EU og dig" her.



 
Skattetænkning og fusk: Danmark og EU taber milliarder i skat

Et nyt forskningsprojekt fra blandt andet Københavns Universitet viser, at både Danmark og hele EU taber milliarder og atter milliarder kroner i skatteindtægter. EU parlamentariker Nikolaj Villumsen (EH), fra Den Nordiske Grønne Gruppe, mener, at EU bør gør noget. Men også det enkelte land bør sætte ind. Fx synes han, det er betænkeligt, at den danske regering henviste til EU reglerne, da den ikke ville sætte en stopper for fx Lagkagehuset’s brug af Coronahjælp. Betænkeligt fordi netop EU officielt udtalte, at brug af skattefiduser godt må medføre, at virksomheder ikke kan få del af skatteydernes penge i form af fx lønkompensationer under Coronakrisen.

Der findes dog to måder at undgå skatten på. Dels den ulovlige, og den lovlige, hvor selskaber flytter overskuddet til et andet land, hvor skatten ikke er så høj. Det er lande udenfor EU, men der findes også lande INDENFOR EU, der er lukrative for virksomheder, der ikke vil betale skat.
Senest har EU Kommissionen med Margrethe Vestager i spidsen tabt netop sådan en skattesag, hvor EU ville tvinge Irland til at opkræve skat fra Tec-giganter, som Apple. Så selv om EU prøver, så er det ikke altid nok. Men her lidt om, hvor store summer både lande og EU som helhed går glip af:
I 2015 mistede 1,7 milliarder skattekroner fra overskud, som i langt de fleste tilfælde lovligt, blev flyttet til Irland, 670 millioner til Luxembourg og 572 millioner til Holland. Derudover taber Danmark lige knap en milliard kroner i tabte selskabsskat til lande uden for EU.
EU landene mister ifølge DR tilsammen 450 milliarder.
Men hvad kan EU så gøre? Først og fremmest kunne EU gøre mere, siger Nikolaj Villumsen(EH). Kræver det så ikke mere magt til EU? Altså mere union?
Nej, svarer Nikolaj Villumsen. Det vil gå ud over vores unikke velfærdssamfund. Hør hvorfor og hvordan...

Nyttige links:



Hent udsendelsen her.




 
Resultater kommer når politiske modstandere spiller sammen

At Corona krisen har vendt op og ned på mange ting, har de fleste nok fået fat i.

Men hvordan arbejder EU’s svar på vores danske Folketing egentligt, når politikerne ikke må mødes på grund af smittefaren? Hjemmearbejdspladser var svaret for mange herhjemme, så det burde vel også fungere i EU, tænker du måske.
Det lyder også lige til, men… hvordan sikrer man sig, at det reelt er den rigtige person der sidder bag skærmen, når der er afstemninger om fx Corona hjælpepakker for mange milliarder? Det og meget mere kan du høre om i vores udsendelse, hvor vi har fået fat i Pernille Weiss, som sider i EU Parlamentet fra det Konservative Folkeparti. Hun har forrygende travlt, men der er også rigtig godt nyt, fortæller hun. Men i første omgang lader vi hende lige fortælle om de sager, der netop nu ligger på hendes bord, og her er der godt nyt for klimaet...



Hent udsendelsen "Resultater kommer når politiske modstandere spiller sammen" her.




 
Dansk model truet af EU’s ønske om hjælpe de fattigste

Du tænker måske aldrig på det. Men vi har i Danmark et system der gør, at vi næsten aldrig oplever strejker. Det er også et system der gør, at medarbejdere får en del af kagen, når der er gode tider. Ikke nok med det. Den skandinaviske model sørger også for, at medarbejdere på den ene side uden større problemer kan fyres, på den anden side holder en økonomisk hånd under den uheldige fyrede, så ingen behøver at tigge sig til hverken bolig eller mad efter en fyring. Samlet set bliver det normalt kaldet for ”Den danske arbejdsmarkedsmodel” og rigtig mange andre ikke mindst EU-lande, sukker med længsel efter et lignende system. Men nu er netop nu er den danske model truet af en gryende EU-lovgivning.

EU-modstandere vil sikkert allerede nu begynde at rulle med øjnene, men… Netop EU har været med til at løfte arbejdsmiljølovgivningen ganske betydeligt. De danske arbejdsmiljølovgivning bygger faktisk i stort omfang op EU-direktiver. Så man kan næppe beskylde EU’s tre organer for at ville Europas mange millioner ansatte dem noget ondt. Det er da også netop ved at ville hjælpe, at EU nu har direkte kurs imod at afskaffe den model, der på den ene side har sørget for, at danskerne har vældig gode arbejdsforhold, og på den anden sige sørget for ro på arbejdsmarkedet.

Arbejder som gale men forbliver fattige

Baggrunden er, at der findes millioner af såkaldte ”Working Poor”. Altså mennesker der hver morgen står op til et fuldtidsarbejde, men er så lavtlønnede, at de lever under fattigdomsgrænsen. Alene i vores ellers så rige naboland Tyskland er der over 1 mio medarbejdere, der arbejder under så kummerlige forhold, at det er et problem i EU Kommissionens øjne. EU-Parlamentariker og Socialdemokrat Marianne Vind er enig i, at det er kæmpe problem der skal løses. Men måden EU’s lovgivende organ pønser på, er hun meget uenig i. Hun kalder det for et ”quick fix”, som dog ender med den velkendte kortvarige varme fornemmelse, hvis du tisser i bukserne.

- Metoden lyder jo besnærende. En mindsteløn til alle vil sikre at alle fastansatte får en rimelig løn. Også selv om den vil blive fastsat som 60 procent af den såkaldte medianløn, så det fx i nogle østeuropæiske lande betyde, at mindstelønnen vil komme til at ligge under den mindsteløn de allerede har vedtaget.
- I Tyskland vil EU’s mindsteløn på grund af generelt høje lønninger betyde, at mindstelønnen vil stige med næsten 30 procent, forklarer Marianne Vind. Men hov. Var det ikke netop Tyskland der havde så mange såkaldte ”Working Poor”? Jo, og her er netop problemet. For de er nemlig IKKE fastansat, men enten ansat som en slags vikarer, eller også som såkaldte ”selvstændige” med kun den ene kunde, fx den fabrik de knokler på. Det hele til ekstremt lave betalinger. Dels vil en indførelse af en tvungen mindsteløn ikke hjælpe netop dem, da de ikke er fastansatte, og dels vil en højere mindsteløn faktisk medføre endnu flere… lad os kalde dem for ”løstansatte” med meget lave lønninger. Den slags ansættelsesforhold er man også begyndt at se herhjemme, hos fx cykelbude.

Uanset hvad, så er den danske arbejdsmarkedsmodel ihvert fald truet igennem netop mindstelønnen, da det så ikke er arbejdsgiverne og arbejdstagerne der i gennem deres organisationer fastsætter lønnen mere. Det bekræfter arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra Københavns Universitet.

Den danske beskæftigelsesminister Peter Hummelsgaard (S) mener ligefrem, at det er den direkte vej til at afvikle den danske model. Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet er enigt og uddyber: - Det er selvfølgelig godt, at EU-Kommissionen endelig anerkender det kæmpe problem med voksende ulighed. Men forslaget om at gennemtvinge en lovbestemt mindsteløn rammer helt ved siden af, siger Villumsen.



Hent udsendelsen "Dansk model truet af EU’s ønske om hjælpe de fattigste" her.




 
En ven i den største nød: EU's hemmelige indsats

Vi har det som adelsmærke at være kritisk, når der er behov for det. Men den her historie er et eksempel på en historie mange burde kende, men som ingen kender til: Nemlig at EU er en massiv bidragsyder når det gælder hjælpe mennesker i nød.

EU hjælper over hele kloden. Endda i konfliktzoner hvor de fleste andre har trukket sig ud. Det er en så ukendt historie, at det næsten virker som en "hemmelighed". Vi tager lytterne med til Yemen, en kæmpe humanitær krise, hvor EU’s ”grå embedsmænd” kæmper en kamp for at hjælpe så mange som muligt.

Når vi nu nævner ”kæmper en kamp” så var det mærkeligt nok netop det vi selv skulle, for at få EU Kommissionen til at give os grønt lys til at deres ansatte måtte fortælle os den her solstrålehistorie. Det tog tre måneder med tonsvis af ansøgninger og hensigtserklæringer, men det er… en helt anden historie.

Nyttige links
Borgerkrig i borgerkrigen truer Yemen
Hvem hjælper ellers i Yemen.
En uderigspolitisk analyse.
Forbes: verdens værste krise.
Saudi-prins har ansvaret.

Hent udsendelsen "En ven i den største nød: EU's hemmelige indsats" her.




 
Sandheden bag politiker-glansbillede: Langt fra lutter lagkage

De fleste har prøvet at kaste sig ud i noget helt nyt. Begynde på et nyt arbejde. Men hvad nu, hvis det nye arbejde er i et helt andet land? Så man både arbejdsmæssigt men også privat bliver kastet ud i en helt ny verden? En verden fyldt med både politiske faldgruber, ekstremt lange arbejdsdage, og ikke mindst et ansvar, der er kæmpestort. For det job vi her vil fortælle om, har direkte indflydelse på en halv milliard borgeres liv. Det må kunne skræmme de fleste og som du om lidt kan høre, så er det da heller ikke helt let. Hverken det med det store ansvar, eller helt lavpraktisk flytte til et andet land. I den her udsendelse taler vi nemlig med to nybagte EU Parlamentarikere.

Måske husker du endnu, kære lytter, at der faktisk var valg til Europa-Parlamentet inden sommeren. Den 26. maj, for at være helt nøjagtig. Op til valget var der en massiv dækning af de danske politikere der allerede var valgt ind, eller godt kunne tænke sig at blive valgt ind. Så kom valget og kort efter blev vinderne og især taberne omtalt flittigt. Og så blev der stille i medierne. Ikke om EU, men parlamentarikerne og deres arbejde. For én gangs skyld har vi ikke tænkt os at dække de politiske tovtrækkerier i EU, men prøver i stedet at give et billede af, hvordan det i grunden er, at blive valgt ind. Især for de parlamentarikere der af forskellige årsager slet ikke regnede med at blive valgt ind? Hvordan er det pludseligt at begynde som helt ny nede i den store EU-maskine? Hvordan bliver man taget imod? Og hvordan er det at leve i Bruxelles, samtidig med at ens familie, venner og bekendte er i Danmark. Vi vil altså fortælle en… tja… lad os kalde det for… ”en menneskelig historie”.

Medvirkende er Kira Marie Peter-Hansen og Nils Fuglsang. (For en god ordens skyld vil vi lige fastslå, at vi har kontaktet samtlige nybagte MEP'ere, men kun de to her kunne medvirke inden deadline) Hent udsendelsen "Sandheden bag politiker-glansbillede: Langt fra lutter lagkage" her.




 
Positivt? EU under indflydelse af naturlobbyer

Hvis vi spørger dig, om du synes, at det er vigtigt med dyrevelfærd? At dyrene har det godt? At trækfugle ikke bliver udryddet? Ville du så ikke svare JA? Men hvis vi nu spørger dig om i en helt anden boldgade, nemlig om det er godt med lobbyisme i fx EU systemet? Ville du ikke også der svare NEJ. For lobbyisme er vel altid noget skidt? Ik'? Men de to ting kan faktisk godt hænge sammen...

Lobbyisme er et udskældt fænomen. Ikke mindst på grund af en grum sag hvor tobaksindustrien har fået direkte indflydelse på lovgivningsarbejdet i EU’s instanser. Men… er lobby arbejde altid skidt? Her fortæller vi historien om den mere lyse side af medaljen. Hør om, hvordan fx Danmarks Naturfredning, og dyreværnsorganisationer bruger lobbyisme til fx at forbedre dyrevelfærd. Det gælder i øvrigt også mindre foreninger, som fx Dansk Ornitologisk Forening, der kæmper for at beskytte trækfugle. Den organisation er dog langt fra alene. Hør her hvordan landets største organisation bruger lobbyisme for at beskytte dyr. Men hør også om, at selv om det måske lykkedes at forbedre forholdene på papiret, så er EU lovgivning alligevel ikke nogen garanti for, at det faktisk lykkedes i alle EU lande. Dog er det svært at se noget alternativ til EU.
Dyrenenes beskyttelse medvirker i udsendelsen her. Hent udsendelsen "Positivt? EU under indflydelse af naturlobbyer " her.




 

EKSKLUSIVT INTERVIEW MED JEAN-CLAUDE JUNCKER!

EU's game of Thrones er begyndt

Velkommen til vores udsendelse hvor vi, som altid, tager et kig i EU’s maskinrum. Denne gang har vi et meget eksklusivt interview med selveste kommissionsformand Jean-Claude Juncker. Europas mægtigste mand. Vi er det eneste danske medie der nogensinde er lykkedes med at få et interview med personen, som har stået i spidsen for EU siden sidste valgkamp. Han forlader posten til efteråret, og måske er det derfor, at han i interviewet ikke lægger fingrene imellem. Blandt andet får den italienske regering et par ukærlige ord med på vejen. I udsendelsen vil du blandt andet kunne høre Juncker tordne imod italienske ministre, som han kalder for ”løgnere, løgnere og atter løgnere”.

Vi giver også en analyse af selve magtkampen der venter forude, Margrethe Vestagers chancer for at blive EU Kommissionens nye formand, og hvorfor det her EU valg siges at være det vigtigste nogensinde.

Det gælder kampen om magten i EU… Som i den populære serie Game Of Thrones, hvorfra musikken her stammer, så er det meget uoverskueligt at se, hvad fremtiden reelt vil bringe. Hvordan EU vil udvikle sig… hvem der får magten… I den her udsendelse vil vi prøve at samle så mange tråde som muligt. I håb om at give dig et overblik over hvad der er på spil for EU, og for dig. Hvad mener dem, der stiller op til Europaparlamentsvalget? Hvad med formanden for EU kommissionen? Hvordan er det nu, han eller hun bliver valgt? Hvordan hænger det, måske, sammen med Margrethe Vestager? Og var der ikke to andre topposter mere der er på spil? Jo, det er der. Så valget her drejer sig om meget mere end ”bare” at få valgt de rigtige danske EU-politikere. Denne valgkamp til Europa-Parlamentet er den vigtigste i lang tid, har det hedet sig igen og igen i vores tidligere udsendelser. Analysen peger på, at EU er under forandring. Mindst to modsatrettede kræfter er ved at hive i det europæiske samarbejde fra hver sin side. I den ene side hiver alle dem, der synes at EU-samarbejdet skal udvides, mens der meget groft sagt er dem, der mener det modsatte. Men det er ikke kun ”formen” af EU samarbejdet der står på spil. I hele Europa har såkaldte ”populistpartier” længe haft vind i sejlene. Hvis de slår sig sammen, så kan de udgøre en reel magtfaktor i EU’s mest demokratiske maskinrum, nemlig EU Parlamentet. Forsker i populisme Susi Meret fra Aalborg Universitet udtaler i et interview ... Hør mere i udsendelse eller læs teksten/artiklen (9 sider) til udsendelsen her...

Download/podcast udsendelsen "EU's Game of Thrones er begyndt" her.

Links: Reportage om Italiens nye fascister læs den her




 
Overblik: EU-Politik minus valgflæsk

I udsendelsen her vil vi prøve at give dig et nogenlunde overblik over den valgkamp, der netop nu er i gang i hele EU. Du vil i løbet af udsendelsen forhåbentligt blive klogere på, hvad de forskellige partier står, eller har stået for.

En ting er dog, hvad et parti står for i Danmark. Men hvad repræsenterer de nede i Bruxelles? Vidste du fx at det Radikale Venstre arbejder i en gruppe med en meget liberal dagsorden i EU Parlamentet? At Dansk Folkeparti har dannet alliance med et parti, hvis medlemmer dyrker selveste Adolf Hitlers bonkammerat Mussolini som en slags helgen? Det er bare nogle af de ting vi i den her udsendelse vil dykke ned i.

Medvirkende i udsendelsen er en sand kavalkade af EU Parlamentarikere, fra Alternativet ude på venstrefløjen og hele vejen over til den modsatte side af den politiske fløj "Overblik: Politik minus valgflæsk" her.

DF's og andre partiers svindel med EU midler




 
Hvad pokker laver de i de EU-udvalg? Bliv overrasket her...

Begynder du at gabe din kæbe af led når du hører ord som ”standardisere”, ”kontroller” og ”EU-udvalg”. Hvad nu hvis vi fortæller den her historie: En lastbil fuld af dyr der står i over en uge på en parkeringsplads i over 30 graders varme. Synes du så stadig det lyder som en historie der ikke siger dig noget? Det er langt fra en enkeltstående hændelse med en dyretransport i stegende hede efterladt på en rasteplads, og det er den slags der skal forhindres. Det er det den her udsendelse/podcast drejer sig om.
Dansk Folkeparti er normalt kendte for deres flygtninge og immigrationspolitik. Og så partiets lunke tilslutning til EU. Men det er langt fra hele historien. I udsendelsen her vil du blandt andet høre om en politisk kamp partiet bestemt mener, at EU kan bruges til.

Europaparlamentarikere arbejder ofte i udvalg, der er bestemt af politikernes egne interesser. I den her udsendelse ser vi på arbejdet i flere af de vigtige udvalg. Men vi begynder med især et udvalg. Det er et udvalg der har set på de forskellige landes kontroller. Det står nemlig noget sløjt til. Det ene land har lavet nul kontroller, et andet land har lavet 10 mio kontroller og har alligevel ikke fundet en eneste overtrædelser. Begge landes indsatser er ikke noget værd. Så der er brug for standardisering…

Det er så her udvalgene kommer ind. Værktøjerne i kampen for bedre dyrevelfærd heder så… ja, du har sikkert gættet det: EU- Standardiseringer og kontroller. Det er netop det en dansk EU Parlamentariker fra DF kæmper for. En politik der i øvrigt følger i sporet på tidligere EU Parlamentariker Dan Jørgensen.

Men som du vil kunne høre i udsendelse, så har også du muligheder for at øge dyrevældfærden. Det kræver så til gengæld blandt andet bedre mærkning. Noget EU bør kræve. I hvert fald hvis man blandt andet spørger EU parlamentariker Jørn Dohrmann.
hør historien "Hvad pokker laver de i de EU-udvalg? " her.

Nyttige links og links :
Læs mere om Jørn Dohrmann




 
Folkebevægelse: Ja tak til internationalt samarbejde, men nej til EU

EU er en forkert konstruktion. Så kort kan det siges hvis man spørger Rina Ronja Kari fra Europa-Parlamentet.
Rina Ronja Kari er Europaparlamentariker for folkebevægelsen imod EU. Men hvordan har modstanden imod EU det nu, hvor Storbritanniens udtræden af EU har vist sig at være alt andet end problemfrit? Giver det stadig mening at kæmpe for Danmarks udtrædelse af EU, eller endda nedlæggelse af EU? Og hvordan hænger det det sammen med Rina Ronja’s kamp imod løndumpning, ligeløn over hele Europa, større inddragelse af borgerne i de politiske processer og ikke mindst et stort ønske om en bedre klimapolitik?

Det hænger fint sammen, fortæller Rina Ronja Kari, som grundlæggende mener, at EU ikke værd til at rede. ”Alt for meget ensretning, for tungt og ueffektivt”, lyder nogle af Rina Ronja Karis’ argumenter. De argumenter er hørt før. Faktisk er det svært at finde en eneste politiker der fx ikke klager over EU’s langsommelighed. Men mens fx socialdemokratiske Christel Schaldemose både har en hvis forståelse for hvorfor EU er tung at danse med, og samtidig mener, at det kan ændre på sigt, så har Folkebevægelsen imod EU ingen forhåbninger. EU samarbejdet kan ikke bruges.

Modsat mange andre partier i EU der imod det europæiske samarbejde, så er ”Folkebevægelsen imod EU” faktisk for et internationalt samarbejde. Altså ja tak til samarbejde på tværs af grænser, men bare ikke EU. Et af de organisationer partiet ser styrket er Europarådet, som især arbejder med menneskerettigheder.

Men i Europa-Parlamentet er folkepartiet langt fra ene om sin kritik og modstand imod EU. Herhjemme er Enhedslisten også kendt for sin kamp imod EU. Dansk Folkeparti er også kritisk. Så hvori ligger forskellen mellem partiernes holdninger og politik når det gælder EU?

Ifølge de seneste målinger, som altid skal tages med en hel spand fuld af salt, står partiet faktisk til at komme ind.

Vi graver lidt i argumenterne bag det eneste parti, der ligefrem har EU modstanden som sit hovedmål. Vi spørger også til konkrete resultater og får et lidt overraskende svar. Hør om resultater og hvordan det hænger sammen med ansatte i togbranchen kan du høre i udsendelsen her: "Folkebevægelse: Ja tak til internationalt samarbejde, men nej til EU " her.

Nyttige links og links :
Folkebevægelsen imod EU's hjemmeside
Europa-Parlamentets side om Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Vestre og Rina Ronja Kari




 
De radikale vil have et grønnere, stærkere og friere EU(26Min)

Et grønnere, et friere og et stærkere Europa. Sidst nævnte hænger sammen med både Putin og Donald Trump. Men også for at kunne dæmme op for både flygtningekriser, og grænseoverskridende kriminalitet.
Et stærkere EU kræver også, at alle medlemslande lever op til de grundlæggende værdier. Det lyder alt sammen fint, men hvad kan EU Parlamentet egentlig gøre imod et Polen, som ikke overholder de mest grundlæggende frihedsrettigheder? Det spørger vi Morten Helveg Petersen om. Han sidder i EU Parlamentet for Det Radikale Venstre i en stor liberal gruppe, hvor Venstres medlemmer i øvrigt også sider.

Vi spørger til konkrete resultater. Hvordan det hænger samme med grøn omstilling, gasledninger og storpolitik i forhold til Putin kan du blandt andet høre om i den her udsendelse. Du vil også kunne høre om noget så tørt, som et bygnings direktiv. Inden du gaber kæberne af led, så skal du dog lige svare på det her: Synes du det er en god ide med en CO2 besparelse på op til 40 procent? Hvis svaret er ja, så er det måske alligevel ikke så kedeligt et emne. Netop bygningsdirektivet er et godt eksempel på et bredt samarbejde, hvor konservative Bendt Bendtsen stod i spidsen og arbejdede tæt sammen med fx radikale Morten Helveg Petersen.

Når vi er ved samarbejde på tværs, så er det måske mindre kendt for de fleste, at politikerne fra Det Radikale Venstre faktisk sidder i samme gruppe, som Venstre, nemlig den liberale ALDE gruppe. Her sidder blandt andet Morten Løkkegaard. Hvordan radikale politikere kan side i en liberal gruppe i stedet for fx en grøn gruppe, spørger vi også om. Vi er nemlig ikke de eneste der undrer sig, men der er ifølge Morten Helveg Petersen en god grund. Hør forklaringen i udsendelsen her, hvor der også er plads til lidt godmodig politisk drilleri.

Hør udsendelsen "De radikale vil have et grønnere, stærkere og friere EU" her.

Nyttige links og links :
Morten Helveg Petersens profilside hos de radiokale
- Officiel EU-side om Morten Helveg Petersen
Altingets side hvor du kan læse mere om kandidaten




 
Klima, og flytninge? Værktøjet er, blandt andet, handel(39Min)

Konservativ spidskandidat Pernille Weiss vil kæmpe for klima, erhvervslivet og bedre immigrationspolitik
Hvordan hænger sommerfugle i maven, en sammenligning med graviditet og en arbejdsdag uden løn på 12 til 15 timer sammen med valgkampen til EU Parlamentet? Ja, det er noget af det, du i denne udsendelse kan høre.

Klima er det vigtigste emne til den kommende valgkamp, for her står det ifølge Pernille Weiss (K) helt galt til. Men det er også vigtigt at forhindre at flere flygtninge og immigranter dør i middelhavet. Værktøjet til både klimaet og immigrationsproblemer er blandt andet handel. Det gælder om at sikre gode sikre jobs, som er grønne, og så skal vi i Danmark være en god rollemodel.

Men Pernille Weiss vil også kendes på konservative værdi-dyder: Ordentlighed, ærlighed og så lidt af en overraskelse: fakta. Den konservative politiker vil være kendt for det modsatte end ”fakta resistenthed”. Det Konservatives Gruppe i EU Parlamentet er EPP-gruppen, og den er normalt ikke kendt for at være ”klimavenlig”, men mest fokuseret på at hjælpe industrier… Men Pernille Weiss kalder det ”en myte”, at EPP er den mest ”bagstræberiske” gruppe, når det kommer til grøn omstilling. Ifølge Pernille så kan man ikke klandre politikere for at være ansvarlige. Som ansvarlig politiker bliver man nødt til at stille spørgsmål som, er der arbejdspladser nok, er der energi nok af den grønne slags, hvis vi lukker ned for de sorte kilder.

I udsendelsen sender hun også en bredside imod Liberal Alliance, som netop er fakta resistente og fx hævder, at klimaforandringer ikke er menneskeskabte, og at ”naturen ordner det hele”. Det Konservative Folkeparti er det eneste parti der sidder med i EPP gruppen, som er den største og mest magtfulde gruppe i EU. Ifølge de konservative er det derfor meget vigtigt, at der er et dansk medlem med i gruppen.
”Her kan vi som danskere fortælle de andre i den store kristendemokratiske gruppe, at ingen behøver at være nervøse for den grønne omstilling. Danmark er nemlig et godt eksempel på det”, forklarer Pernille Weiss. Et af værktøjer er ifølge hende CO2 bindende budgetter.

De konservative er dog langt fra ene om, at ville profilere sig på en grøn dagsorden. Men hvad er reelt forskellen på de værktøjer, som de forskellige partier vil anvende? Det har Pernille Weiss et bud på. Hør også om et frugtbart samarbejde i EU mellem de konservative og socialdemokraterne. Fordi de har værdimæssigt mere til fælles, end mange måske er klare over.

Hør udsendelsen "Klima, og flytninge? Værktøjet er, blandt andet, handel" her.

Nyttige links og links :
Pernille Weiss's hjemmeside
- Officiel EU-side om den Kristendemokratiske gruppe




 
Er EU langt bedre end sit rygte?

Handelsportalen Wish er én af danskerne favoritter. Selv om både Forbrugerrådet og en del omtaler i medier har advaret imod portalen i stærke vendinger. Mange bliver nemlig snydt så vandet det driver, og har ingen muligheder for at klage, eller få pengene igen. Også selv om fx varen aldrig er nået frem. Men hvad er sammenhængen mellem EU, den amerikanske handelsportal Wish, klima, miljø og storpolitik overfor Kina? Det er noget af det, du kan høre om i den her udsendelse.
- Arbejder man i Danmark, så skal det være til dansk løn. Også selv om du kommer fra Polen. Og så er der alt for mange skadelige stoffer i vores mademballage, i tøj og mange andre steder. Det skal der gøres noget ved, lyder det fra EU parlamentariker Christel Schaldemose (A).

- Jeg kæmper en benhård kamp i EU for at få gjort noget ved sagerne, fastslår hun.
Hun er efter eget udsagn ”varm tilhænger af EU”, og forklarer:
- Havde vi ikke det samarbejde, så var vi nødt til at opfinde det på ny.
Så er det slået fast. Men… ville samarbejdet se ud som det gør nu, hvis det skulle opfindes på ny?

- Nej, nok ikke, lyder svaret.
- Det er et tungt system, og jeg tror, at det vi kunne have gjort tingene mere enkelt. Og så er der spørgsmålet om miljøet, for forureningen stopper jo ikke lige ved grænsen. Og så er der social dumpning, klima og en række andre ting.
At EU er længe om at få en lovgivning igennem, er der ingen tvivl om. Fx så husker du måske ”Dieselgate” hvor bilproducenter havde snydt med tallene, så deres biler så mindre forurenede ud, end de i virkeligheden var og er. Skandalen brød løs i 2015 og først i 2020 træder EU lovgivningen i kraft, som kan forhindre at bilindustrien kan i at snyde med tallene. Så selv om Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet nok er varm tilhænger af EU samarbejdet, så kan hun sagtens se steder, hvor EU samarbejdet bør gøres bedre. Men har Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen imod EU så ikke en pointe, når hun siger, at EU skal rives ned for sidenhen at bygges op igen mere effektivt?
- Nej, lyder det fra den socialdemokratiske EU-parlamentariker.
For det ville tage mange år, og hvad vil der ske i de år? Det ville være katastrofalt, lyder vurderingen. Ikke mindst i lyset af truslen fra klimaforandringerne, som kræver handling nu og her. - Desuden skal vi huske på, hvad samarbejdet har betydet. Der har været en meget, meget stabil udvikling i Europa, vi har haft og har stadig fred, og det er høj grad EU’s fortjeneste.

Hør udsendelsen "Er EU langt bedre end sit rygte?" her.

Nyttige links og links brugt i researchen:
Christel Schaldemose's hjemmeside
- Officiel EU-side om den danske poliker
Artikel i Politiken om Wish, der er populær på trods af manglende forbrugerbeskyttelse
Forbrugerrådet er rystet over Wish, men danske kunder er ligeglade




 
En del af noget større: Stem for pokker!

Ved du hvilke politiske emner der optager danskerne aller mest? Lige nu, og til et kommende EU Parlamentsvalg? Og hvordan er det med de andre lande i EU? De har vel helt andre interesser, ik'? Måske bliver du overrasket når du hører svaret...
Mellem torsdag den 23. og søndag den 26. maj får alle EU borgere nemlig mulighed for at komme til stemmeurnerne og stemme til Europaparlamentsvalg. I Danmark er datoen sat til søndag den 26. maj.
Vi har sat os for, at levere lidt andre historier om det kommende EU-valg, end du kan høre i andre medier. Derfor har vi besøgt et valgmøde, som alligevel ikke er et klassisk valgmøde med politikere der hver især debatterer. Dem der afholdt mødet må nemlig ikke lufte nogen politiske holdninger. Til gengæld har de en opfordring til dig, kære lytter. Hvad den går ud på kan du høre i vores udsendelse ”En del af noget større: stem for pokker!”

Hør udsendelsen her.

Nyttige links og links brugt i researchen:
- Hjemmesiden bag kampagnen: "Denne gang stemmer jeg
- Officielt site om EU valg
- Overblik over de danske politikere i EU Parlamentet
- Se og sammenlign EU parlamentsvalg med andre valg (fx kommunalvalg)
- Læs om hvor mange EU borgere der stemte til sidste valg i 2014
- "Euractiv". Et elektronisk nyhedssite der kun dækker EU-sager
- Et andet nyhedssite, "EU Observer", graver ofte ubekvemme sager op
- Sitet "Altinget" har et EU magasin, som du kan finde her
- "Euranet-Plus". Et radiosamarbejde på tværs af EU's radioer som dækker EU




 
EU's kamp for grøn energi er først lige begyndt

I denne uge ser vi på EU’s indsats på det grønne område. Vi spørger, hvad miljø, energi og industri har med hinanden at gøre? Hvad er EU’s planer for en mere grøn energiproduktion?
Desuden ser vi lidt nærmere på EU’s kamp for at holde den demokratiske fane højt i europæisk samarbejde, der mere og mere bærer præg af en lille håndfulde medlemslande, der ikke engang lever op til de mest basale rettigheder, som fx pressefrihed. Vi spørger hvad EU egentlig kan gøre. Til det formål har vi blandt andet talt med EU-parlamentsmedlem Morten Helveg Petersen fra det radikale Venstre.

Hør udsendelsen her.




 
Hvem pokker er ansvarlig i Brexit chaos?

Brexit. Der er talt meget om, hvad der sker i Storbritannien. Vi har set og hørt højlydte buhråb, og klapsalver i det engelske parlament. Underholdende. Uden tvivl. Og så har du sikkert set og hørt både statsministeren og andre ministre tale om de hårde forhandlinger. Men har du hørt navnet Michel Barnier? Nej? Det er ellers ham der på vegne af EU leder forhandlingerne med briterne. Vi bringer her blandt andet et MEGET eksklusivt interview med netop EU's topdiplomat og chefforhandler.

Michel Barnier er dog langt fra den eneste vi har talt med i den her udsendelse. Hør også professor Ole Helmersen fra CBS give en analyse af Brexit forhandlingernes vanskeligheder, samt flere danske EU Parlamentarikere forklare, hvorfor Brexit er særdeles vigtigt for de danske arbejdspladser og vores lands økonomi.

Hør en tidligere udsendelse "Er Brexit EU skeptikernes mareridt?" her.
Hør udsendelsen her.


Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk



 
Ny måling: DF på deroute

Kort nyhed Vi kan i denne uge fortælle at Socialdemokraterne og Venstre ville få flest stemmer, og Dansk Folkeparti ville gå væsentlig tilbage, hvis der var valg til Europa-Parlamentet i dag. Det viser en ny repræsentativ måling, som YouGov har gennemført for Tænketanken EUROPA.
Venstre vil grundet valgforbund med Liberal Alliance og De Konservative høste fire mandater, mens Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti står til tre. De Konservative, Liberal Alliance og Alternativet kommer ikke ind.

Netop de konservative blev også ved sidste parlamentsvalg spået at ryge ud af EU Parlamentet, men kom alligevel ind. Men fordi stemmeslugeren Bendt Bendtsen ikke stiller op med har partiet byttet den tidligere minister ud med den noget mindre kendte konservative politiker Pernille Weiss.
Nyheden her er lavet af Radio Mælkebøtten og støttes af Europanævnet.
Hør udsendelsen her.



 
EU Parlamentet afviser: Er det slut med de danske dagpenge?

Analyse og kommentar
I udsendelse/podcast vil vi følge op på en sag vi tidligere har berettet om. Nemlig at udenlandsk arbejdskraft snart kan få dagpenge efter kun at have arbejdet i Danmark en enkelt dag. Det blev kaldet en bombe under vores dagpenge, og den ”bombe” er der netop blevet stemt om i Parlamentet.

Nu er det danske dagpenge for alvor truet. Så kort kan det fortælles. Men ikke bare dagpengesystemet, for som du om lidt kan høre, så truslen imod hele vores velfærdssystem ifølge flere EU-parlamentarikere nu virkelig kommet endnu tættere på.

I en tidligere udsendelse advarede flere EU Parlamentarikere imod en ændring i et direktiv. De havde alle håbet på, at det ville lykkedes dem at få ændret EU Parlamentets beskæftigelsesudvalgs beslutning ved at få hele parlamentet til at stemme om det. Men det lykkedes ikke, og nu kan EU Kommissionen forsætte med at lave det direktiv, som kan være intet mindre end en bombe under vores dagpengesystem. Det er i hvert fald hvad socialdemokratiske Christel Schaldemose kalder det: en bombe.
Hun er skam ikke det eneste medlem af EU Parlamentet der mener det. Venstres Morten Løkkegaard kalder det i Berlingske ligefrem en trussel imod den danske velfærdsmodel. Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen Imod EU forklarer overfor os, at hun havde frygtet, at det ville ende på den her måde. Men hun havde dog håbet et bedre udfald, for også hun er bange for, at det danske dagpengesystem ikke kan bevares, som det er nu.

Men lad os lige skrue tiden lidt tilbage for at finde ud af, hvad det egentlig er parlamentet har vedtaget, der truer det danske velfærdssamfund så meget. Sagen tog sin begyndelse i juni, da Danmark og en række andre lande tabte sagen i Ministerrådet for at få ændre direktiv 883. Det er et direktiv der skal sikre, at man som EU-borger kan arbejde i et andet EU land og stadig have ret til sociale ydelser. Beskæftigelsesministeren sagde dengang, citat: Nu har vi tabt 1. halvleg. Ministeren mente dengang, at det nok skulle gå bedre, når sagen kom i EU Parlamentets Beskæftigelsesudvalg. Men også her tabte Danmark igen. Og så gik en del af de danske parlamentarikere i gang med at samle underskrifter for at sagen kunne komme til afstemning i hele parlamentet. Det lykkedes faktisk efter en meget stor indsats. Men, som allerede nævnt, forgæves. 287 parlamentarikere kunne godt få øje på det danske problem, mens 345 stemte for at gå videre med direktivet. Flertallet bestemmer, som bekendt, og nu har EU Kommissionen mandat til at gå videre med at udarbejde lovteksten.
I fremtiden betyder det så, at en udenlandsk medarbejder kun behøver at være i Danmark i ganske kort tid for at få fuld dagpenge ret. Medarbejderen kan endda få dagpengene med hjem til sit hjemland. ”jamen, hvad med det der med at arbejde et helt år osv for at få dagpenge”, tænker du måske.
Jo, det er skam stadig det samme for de udlændinge der fremover arbejder i Danmark. Men de behøvede ikke at have optjent et års arbejde herhjemme, men bare et eller andet sted i EU. Så er vi fremme ved de danske a-kasser mareridt, for mens vi herhjemme har et ret vandtæt edb system som sikrer, at al det arbejde vi udfører dels bliver registreret i A-kassernes såkaldte ”time bank”, samt at det krydstjekkes med vores skattebetaling, så findes der ikke tilsvarende systemer i udlandet. Så hvordan skal A-kasserne sikre sig imod at kronisk arbejdsløse Hr. Schultz fra Tyskland fx ikke bare har fået sin nabo, der måske har en kiosk, til at underskrive at Hr. Schultz har arbejdet hos ham i et år, selv om det på ingen måde passer? Hvordan kan a-kasserne undgå svindel?

Dagpengefabrikker:Nu kunne man hævde, at svindlere har der altid fandtes, og det altid vil være svært at dæmme op for dem. Men de danske fagbevægelser med 3F i spidsen er især bange for løntrykkeri. I fagbevægelsen kan man godt forstille sig et scenarie, hvor arbejdsgivere lokker fx Polsk arbejdskraft til landet og får dem til at arbejde til meget lave lønninger. Det kender vi dog i forvejen, men nu kan det blive til endnu lavere lønninger. Simpelthen fordi arbejdsgiverne så kan sige, arbejd for os for en latterlig lav løn, men indkasser til gengæld en høj dansk dagpengesats når jobbet er udført. Derfor frygter Verner Sand Kirk, som er direktør i Dansk A-kasser, at det nye direktiv vil føre til såkaldte dagpengefabrikker. Han mener at det her kan være med til at ødelægge det danske dagpengesystem. Også Dorte Sindberg Martinsen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet mener, at de danske dagpenge er under pres. Hun tror dog ikke helt på busser fyldte med bulgarer og polakker der kommer til landet, bare for at udnytte systemet.

Om systemet nu virkelig vil blive misbrugt så massivt, som nogen frygter, kan vi ikke vide. En helt anden sag er, hvor mange konkrete sager i pressen om svindel eller lignende politikerne selv kan klare, inden de selv afliver det danske dagpengesystem og dermed den kendte danske velfærdsmodel. Det sidste spørgsmål er så, hvordan det nogensinde kunne komme så vidt? Mere om det i vores udsendelse:
Relevante links:


Hør udsendelsen her.

Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk



 
Er Brexit EU skeptikernes mareridt?

De sidste to EU parlamentsvalg vandt EU skeptiske partier stort på deres modstand imod det fælles europæiske projekt. Men hvordan nu hvor brexit er rykket nærmere? Er EU modstanden ikke svækket nu, hvor det britiske eksempel har vist, dels hvad en udtrædelse betyder, men også hvor svært en skilsmisse er? Står fx de EU skeptiske partier ikke svækket nu, hvor britterner trækker deres kritiske parlamentarikere ud af parlamentet og efterlader stolene til andre landes parlamentarikere efter et kommende nyvalg? Og skræmmer eksemplet ikke andre for at gøre det samme? Hvad med modstanden herhjemme?

EU har for briterne vist sig at være en særdeles hård at forhandle med. Så hvad betyder det for de EU skeptiske partier, at mange europæere nu har opdaget, at ingen kan forlade EU i et snuptag? At det endda kan blive særdeles dyrt for selv et stærkt land som Storbritannien. I de tidligere to valg til Europaparlamentet har EU kritiske partier høstet særdeles mange stemmer. Men vil de fortsætte den kurs, nu hvor Brexit har vist sig noget nær et mareridt for briterne? Vi har spurgt et medlem af EU Parlamentet om hans udlægning af brexit, og hvordan det stiller EU skeptikerne eller kritikerne, som han selv er en del af. Hvem han er, og hvad han svarede kan du høre vores udsendelse som kommer her.

Hør udsendelsen her.



 
Kræver fælles udfordringer virkelig fælles EU svar?

Interview 25min
Normalt bringer de danske EU parlamentarikere den danske politiske dagsorden med sig ned til EU. Det er i hvert fald hvad de normalt lover under valgkampene. Men nu melder en ny politisk spiller sig på banen. Det er Alternativets Rasmus Nordqvist. Han vil stille op til det kommende EU valg i maj 2019 på en fælles europæisk platform. Altså hvor udgangspunktet ikke er Danmark, men hele EU. For mange af de problemer EU i øjeblikket kæmper med, kræver fælles svar. Skal de problemer løses, så er det ifølge Alternativet nødvendigt, at landene ikke ser egoistiske på deres egne ønsker og behov mere, men i stedet ser sig som en del af et fællesskab.

Så vidt så godt. Men de fleste EU parlamentarikere kæmper reelt set for en fælles EU dagsorden. De er alle del af én af de mange politiske organisationer og fraktioner i EU Parlamentet. Så er der reelt forskel mellem Alternativets og de andre partiers politik?

Hør udsendelsen her.

Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk



 
Er dagpengesystemet truet af nyt direktiv?

magasin 30min
I denne udsendelse ser vi på en trussel imod selve vores kendte dagpengesystem. Et nyt direktiv åbner nemlig for, at en eu-borger kun skal arbejde få dage i Danmark, for at kunne få danske dagpenge med sig hjem. Hvor lang tid, er endnu ikke fastlagt. EU Parlamentet mener 1. dag, mens kommissionen har foreslået en måned. For at forstå den historie, har vi talt med en del danske EU parlamentarikere, der alle erkender, at sagen er alvorligt. Men ikke kun parlamentarikere. Verner Sand Kirk, som er direktør i Dansk A-kasser frygter, at det nye direktiv vil føre til såkaldte dagpengefabrikker. Han mener at det her kan være med til at ødelægge det danske dagpengesystem. Også Dorte Sindberg Martinsen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet mener, at de danske dagpenge er under pres. Hun tror dog ikke helt på busser fyldte med bulgarer og polakker der kommer til landet, bare for at udnytte systemet.

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen imod EU ser det her som en kæmpe fare imod den ellers så roste danske arbejdsmarkedsmodel.

Som du i vores udsendelse kan høre, så er der måske også løsninger. Fx foreslår Morten Løkkegaard fra Venstre et ret kompliceret indekseringssystem, mens de konservatives spidskandidat ikke vil udelukke, at den her sag kan ende med at Danmark hiver EU for … ja, EU-domstolen. Socialdemokratiets Ole Christensen arbejder på højtryk for at forklare de andre parlamentsmedlemmer om det særlige danske dagpengesystem, og hvorfor det her vil blive udnyttet af skruppelløse både arbejdsgivere men også arbejdstagere. Den kamp står Ole Christensen, som du kan høre i udsendelsen her, bestemt ikke alene med. Men nu lige til lidt forhistorie.

Sagen tog sin begyndelse i juni, da Danmark og en række andre lande tabte sagen i Ministerrådet for at få ændre direktiv 883. Det er et direktiv der skal sikre, at man som EU-borger kan arbejde i et andet EU land og stadig have ret til sociale ydelser. Beskæftigelsesministeren sagde dengang, citat: Nu har vi tabt 1. halvleg. Ministeren mente dengang, at det nok skulle gå bedre, når sagen kom i EU Parlamentets Beskæftigelsesudvalg. Men også her tabte Danmark igen. Uden at komme ind på for mange teknikaliteter, så var det faktisk 3. gang Danmark tabte, hvis man regner EU Kommissionen forslag med som et tabt slag, som man nok burde. I processen inden Kommissionen kommer med et forslag er der nemlig muligheder for at lave indsigelser. Alt det og meget mere kan du høre i vores udsendelse her:

Hør udsendelsen her.

Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk



 
EU valgkamp: De unge vil godt EU, hvis de bare får chancen

magasin 30min
EU er i modvind, heder det sig ofte. Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft har tidligere udtalt, at det er et grundvilkår for EU. Altså at EU altid har kæmpet i modvind. Ud over at EU som institution ofte bliver kritiseret, så bliver det ofte beskyldt for ikke at være folkeligt nok. Men passer det? Passer det, at EU’s mange agendaer ikke rager danskerne en høstblomst? Passer det også, at især de unge ikke kan se noget som helst i det store europæiske samarbejde?

Vi har sat os for at efterprøve især den sidste påstand. I den her udsendelse tager vi til Bruxelles for at tale med EU Kommissær Margrethe Vestager om EU’s problemer, for så vende snuden imod Ålborg. Her mødte vi ikke bare kendte politikere som Marianne Jelveg, Lisbeth Bech Poulsen fra SF, Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet. Nej, vi mødte en bevægelse med projektleder Søren Warthoe spidsen, der drager ud til de unge for at fortælle om EU , og så mødte vi især… ja, de unge selv. Udsendelsen er støttet af Europa Nævnet.

Hør udsendelsen her.

Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk



 
Patientsikkerhed: Her heder løsningen "EU"

magasin/interview 50min
I denne uge har vi inviteret De Konservatives spidskandidat til Europa Parlamentet Pernille Weiss i studiet. Men vi begynder lige et andet sted.
Pacemakere, kunstige hofter og underlivsnet. Tusindvis af danske patienter får hvert år nyt medicinsk udstyr, som skal hjælpe dem til et bedre liv. Men meget af udstyret er ikke testet på patienter på forhånd. Og mange patienter kommer alvorligt til skade. Ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det har en chokerende DR-dokumentar netop afsløret.

Så er vi fremme ved vores gæst igen. Pernille Weiss mener nemlig, at netop den sag er et godt eksempel på hvor EU kan gøre en stor forskel. Hun har blandt andet en uddannelse som sygeplejerske og netop sundhedsområdet ligger hende meget på sindet.

Men hvem er hun? Og på hvilke områder mener hun at EU reelt gavner den danske befolkning. Et portræt af Det Konservative Folkepartis spidskandidat, som efter planen skal efterfølge eu parlamentariker og tidligere minister Bendt Bendtsen, som nu efter en lang karriere nu takker af.
Udsendelsen er støttet af Europa Nævnet.

Hør udsendelsen her.

Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk



 
Truer Italiens kollisionskurs EU’s økonomiske orden eller endda hele EU samarbejdet?

magasin/interview 36min
Prøv at forestille dig to køretøjer på en mørk og smal landevej der drøner imod hinanden. Det ene køretøj er en tung, gammel Mercedes lastbil, mens den anden er en noget medtaget Fiat. Begge førere håber på, at den anden vil vige pladsen. Kan du se billedet for dig? Det er er faktisk et godt billede på, hvad der er ved at ske netop nu.
I denne uge skal vi nemlig se på en trussel, kun få har omtalt. Det på trods af at den har potentiale for både en ny finansiel krise, eller at ændre EU’s strenge økonomiske kurs. Det her er indviklet stof, som tager udgangspunkt i Italien. Du har dog muligvis hørt i en af vores tidligere udsendelser, at netop Italien bekymrer mange i, og udenfor EU-systemet. Den britiske parlamentariker Andrew Lewer udtaler til os, at han er bange for a både eurosamarbejde og EU vil kollapse på grund af Italiens økonomi. Det er faktisk derfor han i sidste ende blev tilhænger af Brexit. Men derom lige om lidt.

Først lidt grundlæggende økonomisk viden. Ifølge de gængse teorier så straffer kapitalmarkederne lande med for høj gæld benhårdt med et stigende rentepres. Det betyder altså at lånene et land normalt har, bliver dyrere. Det skulle så ifølge teorien blandt andet medføre at de straffede lande gennemfører arbejdsmarkedsreformer og skærer i velfærden.
Et er teori, noget andet er praksis. For teorien mangler at tage højde for mindst én ting: Noget der heder demokrati. Vælgerne sætter politikere på porten hvis de ikke bryder sig om den politik de står for. Så der er grænser for, hvad politikere kan få gennemført af upopulære reformer.

Og så er vi fremme ved Italien igen, hvor en ny regering ikke har tænkt sig at følge EU Kommissionens opfordringer om besparelser. I Italiens øjne, har sparepolitikken kun gjort tingene værre. Som du om lidt kan høre, så er Italien langt fra ene om den betragtning.

For at fortælle os hvordan det hele hænger sammen, så har vi blandt andre talt med Mads Meter Klindt, som er lektor og ph.d. på institut for Statskundskab på Ålborg Universitet.

Hør udsendelsen her.

Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk



 
Er den danske arbejdsmarkedsmodel virkelig under angreb af EU?

Interview/magasin 30min Mens vi hører om lastbilchauffører der lever under slavelignende forholdt, så har EU Parlamentets arbejdsmarkedsudvalg netop haft møde. Resultatet af det møde fik EU Parlamentariker fra Folkebevægelsen imod EU til at fare i blækhuset. På et opslag på Rina Ronja Kari’s Facebook Profil råbte hun vagt i gevær. Ifølge hende betyder den aftale EU Parlamentet nu er ved lave, at en dansk overenskomst i sidste ende vil kunne blive erklæret ulovligt i EU systemet. Altså et angreb på den ellers så roste danske model. Det lyder måske både tørt og teknisk, men på godt dansk betyder den model blandt andet, at ingen herhjemme arbejder til reelle sultelønninger, som millioner fx gør i Tyskland, og at vi kan få dagpenge, hvis vi skulle blive fyret.

EU Parlamentariker Ole Christensen fra Socialdemokratiet er ikke enig. Han mener ikke, at den danske model er under angreb. Nej, han mener ligefrem at der rigtig gode takter i de nye aftaler. I hvert fald for de mange millioner af arbejdere i EU, der år efter år hutler sig fra et løst arbejde til det næste. Uden kontrakter eller nogen former for rettigheder. Hvad der så konkret ligger i aftalen ser vi nærmere på i den her udsendelse, hvor vi har talt med netop Ole Christensen. Udsendelsen er støttet af Europa Nævnet.

Hør udsendelsen her.



 
Stor sejr for både dansk EU-politiker og især miljøet

Interview/magasin 37min Du kender dem godt. Knitreposerne. Du får dem udleveret gratis i fx supermarkederne, når du køber alt fra grøntsager til et par nye underbukser. At plastik forurener er de fleste nok klare over. At der skal olie til at producere dem, er nok heller ikke ukendt for de fleste. Men hvad du måske ikke er klar over er, at det er reelt et rigtigt stort miljøproblem med eengangs-poserne, eller knitre poser, som andre kalder dem. EU Kommissionen var i hvert fald ikke klar over det, da en dansk EU Parlamentariker stort set alene kaldte til kamp imod dem. Faktisk så blev der grinet hånligt af forslaget, og det var i Kommissionens og ministerrådets øjne et tydeligt eksempel på, at EU Parlamentet ville blande sig endda i meget små sager.

Småting, javel ja.

Lad os lige få nogle tal på bordet. I 2017 steg det globale forbrug af engangs plast til hele 348 millioner tons. EU alene står for 64,4 millioner tons. Et tal så stort, at det er svært at forestille sig. Men det svarer til samme vægt som 487.000 damplokomotiver vejer til sammen. Eller knap 800 store tankskibe. Så det er ikke et lille problem, for en stor del af plastikposerne risikerer at ende op i naturen. Da omfanget gik op for ikke mindst EU Kommissionens næstformand Frans Timmermans vendte han rundt på en tallerken og kommissionen er nu klar til at gøre noget ved den omfattende plastikforureningen. Vi har talt med den EU politiker, der i sin tid blæste til kamp imod netop én gangs plast på trods af de hånlige smil. Hør et interview med SF's Margrethe Auken tale om ikke bare plastikforureningen, men også drab på journalister, Dublinkonventionen og hvordan kloakvand bliver brugt som våben i vel snart verdens ældste stridsområde.

Hør udsendelsen her.

Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk



 
Enten en rigtig EU union, eller en langsom død

Kort nyhed Jens Rohde mener, at EU nu kan vælge: Enten er RIGTIG union, eller også så vil EU erodere væk. Sådan siger den tidligere venstremand og nuværende Radikale EU Parlamentsmedlem.

Har udtaler blandt andet:
”Europa har brug for en helt anden fælles politisk styrke, hvis vi i en verden med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft, skal kunne genskabe tryghed, solidaritet og tro på fremtiden i en europæisk retsorden for de europæiske borgere. Hvis vi skal løse den opgave, må vi efter Brexit først og fremmest finde vejen til at genskabe en intern magtbalance i Europa for at sikre, at vi ikke eksporterer vores interne problemer til hinanden. Dernæst giver det britiske farvel en kærkommen chance for at bygge en mere solidarisk union på arbejdsmarkedet”. Sådan udtaler altså Jens Rhode, som sider i EU parlamentet i den liberale gruppe kaldet ALDE for de Radikale Venstre.
Nyheden her er lavet af Radio Mælkebøtten og støttes af Europanævnet.

Hør udsendelsen her.



 
Godt nyt: Slut med sommertid, og mere grøn politik fremover

Interview/magasin Når vi nu stiller havemøblerne ind i skurene igen, og tilsvarende stiller urene tilbage til vintertid, så er de måske sidste gang det sker. Ikke det med havemøblerne, men det med at stille urerne tilbage. Det er nemlig EU Kommissionen der står bag et forslag om, at afskaffe det årlige skift mellem vinter- og sommertid. EU Kommissionen har endda spurgt sine borger om. Flere millioner har svaret, og de fleste af dem vil gerne afskaffe skiftet.

Der er dog en hage ved EU Kommissionens ide. Det er nemlig ifølge forslaget op til medlemslandene selv, om de så i givet fald vil gå over til permanent vinter eller sommertid. Det kan altså betyde, at hvis fx Tyskland beslutter sig til at indføre sommertid hele året rundt, og vi Danmark beholder vintertiden, så skal vi stille klokken en time frem, hvis vi kører over grænsen til Tyskland.

Vi har spurgt Socialdemokratiets EU Parlamentariker Christel Schaldemose hvor gennemtænkt den ide er. Men det er nu ikke det eneste hun har beskæftiget sig med. Hør blandt andet også om en mere grøn fremtid for EU, og mindre svindel med målingerne på bilernes udledning, når vi giver et glimt fra EU’s demokratiske maskinrum.
Hør udsendelsen her.

Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk



 
Anders Vistisen: EU straffer briterne

Kort nyhed Dansk Folkepartiets mand i EU Parlamentet Anders Vistisen er igen ude med riven imod EU. I hans øjne går hele Brexit forhandlingerne ud på at straffe briterne så meget som muligt. Ifølge hans udtalelser, så er det ekstra betænkeligt, da briterne jo traf et demokratisk valg.
Han hænger især Danmark ud, og kalder det for kujonagtig, at Danmark med Lars Løkke Rasmussen i spidsen ikke har støttet vores naboer i deres kamp for at løsrive sig fra EU bedre.

Sådan siger altså Anders Vistisen, som i øvrigt på Altingets hjemmeside forklarer, at han gerne ser hele EU Parlamentet nedlagt. Altså det parlament han selv arbejder i.
Nyheden her er lavet af Radio Mælkebøtten og har fået en håndsrækning Europanævnet.

Hør udsendelsen her.



 
"Stor enighed bag energiaftale: Skåltaler eller klimaredning?

Interview/magasin I den her udsendelse har vi ifølge EU både godt nyt for klimaet, erhvervslivet og for EU's mange arbejdsløse. Bannerføreren af den gode nyhed er den danske konservative politiker Bendt Bendtsen, som det er lykkedes at samle næsten hele EU parlamentet bag et nyt direktiv, som gerne skulle resultere i mindre CO2 udledning. En ganske fornem bedrift i et parlament, som ofte er mere uenig end enig. Men det vender vi tilbage til. Spørgsmålet er bare, om EU’s direktiv, der heder ”Ren Energi for alle Europæere”, er vidtrækkende nok, bliver hurtigt nok indført, og i øvrigt også bliver håndhævet. Altså om det er andet end flotte hensigtserklæringer på et stykke papir.Inden vi borer lidt i det, så tager vi dog lige en afstikker fra Bruxelles til København

Forleden på et åbent møde i Folketinget var tre forskere og topfolk fra erhvervslivet inviteret. Omdrejningspunktet var et ønske om at få Danmark til at udlede meget mindre CO2. Et ønske som virksomheder som Grundfoss, Danfoss, Rockwool, Velux, Vestas og mange andre industrier der lever af grøn teknologier naturligvis er enige i. Dermed også sagt, at den her historie drejer sig ikke kun om CO2 kvoter, men i høj grad også om arbejdspladser og økonomi.

Forskerne kunne enstemmigt fortælle politikerne, at det kræver en meget større indsats hvis vi skal forhindre at klimaforandringer bliver så voldsomme, at det vil få uoverskuelige konsekvenser. Der skal handles meget hurtigt, sagde forskerne. Og indsatsen skal være international. Netop på det sidste punkt er så som nævnt godt nyt. EU-parlamentet har netop vedtaget et ud af 8 initiativer der skal nedbringe CO2 udslippet.
her.
Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk



 
Oleg Sentsov modtager årets Sakharovpris

Kort nyhed Den fængslede ukrainske filminstruktør Oleg Sentsov er dette års vinder af Europa-Parlamentets Sakharov-pris for tankefrihed. Hans kusine og advokat tog imod prisen under plenarsamlingen i Strasbourg forleden.
Parlamentets formand forklarede under en højtidelighed hvorfor det netop var ham, der skulle modtage prisen: "Vi tildeler prisen til Oleg Sentsov, der er idømt 20 års fængsel for sin fredelige protest mod den ulovlige besættelse. Parlamentet står i første række for at forsvare personer, der kæmper for frihed. Oleg Sentsov har vist mod og via sin sultestrejke har han fortsat sin kamp. Vi ønsker omgående løsladelse af ham og andre politiske fanger i Rusland," sagde Parlamentets formand Antonio Tajani under prisuddelingen.
På grund af fængslingen kunne Oleg Sentsov heller ikke selv være til stede under prisoverrækkelsen. Og derfor tog hans kusine Natalya Kaplan og advokat Dmitriy Dinze imod prisen ved ceremonien.

Nyheden her er lavet af Radio Mælkebøtten og har fået en økonomisk håndsrækning Europanævnet.

Hør udsendelsen her.



 
"The Monster" valgt til magtpost: EU Parlamentet i usædvanligt fælles oprør

Interview/magasin Parlamentet er normalt ikke enig om ret meget. De er delt op i politiske fraktioner, og der diskuteres livligt løs hele tiden. Men en enkelt sag har dog kunne bringe enighed i det ellers så politisk splittede parlament. Det er udnævnelsen af en topembedsmand. Eller rettere sagt måden embedsmanden blev udnævnt på, der har fået EU Parlamentet op af de bløde stole.
Han heder Martin Selmayr. Det er de færreste almindelige mennesker i Danmark der kender til den her embedsmand, men det er måske en fejl. I flere nationale og internationale medier, deriblandt onlinemediet Politico, er han længe blevet beskrevet som dem mægtigste mand i EU systemet. Lidt overraskende al den stund, han er, eller var, Kommissionsformandens Jean Claude Junkers højre hånd. Men en del iagttagere har vurderet, at det i virkeligheden er ham der styrer kommissionsformanden og ikke omvendt.I de især de engelske medier bliver han ligefrem kaldet for "The Monster". Den alder vi lige stå lidt... Sikkert er dog, at det er en yderst kontroversiel person der lynavancerede på en meget udsædvenlig måde.

Det har blandt andet været medvirkende til at EU Parlamentet nu reagerer så kraftigt. Den socialdemokratiske Gruppeformand for de danske EU Parlamentarikere Jeppe Kofod, mener, at proceduren bag udnævnelsen bærer præg af, citat, ”alt for mange krumspring”. Han oplyser desuden, at Parlamentet jo har muligheden for at vælte hele EU Kommissionen.
En rasende Anders Vistesen fra Dansk Folkeparti kalder det derimod en ”politisk udnævnelse” og tilføjer, citat, ”Man skal både være blind, stum og døv for at tro, at denne udpegning er sket efter reglernes ånd og bogstav”.
For at finde ud af hvad der er op og ned i den sag her, har vi ringet til den danske EU Parlamentariker Morten Løkkegaard fra Venstre. her.
Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk



 
Kulsort og dumt

Kort nyhed Hvis jeg siger ”vindmøller og grøn energi imod Putin”? Eller ”Farvel til saudisk indflydelse med solfangere”, synes du så, at det giver mening? Men det er netop det Jeppe Kofod argumenterer for. Han sider i EU Parlamentet for Socialdemokratiet og mener, at det den grønne vækst ikke kun er nødvendigt for miljøet skyld, men også for den politiske uafhængighed og ikke mindst væksten.
Han udtaler blandt andet:
” Hvert år bruger EU's medlemslande ca. 400 milliarder euro på at importere energi fra blandt andre Rusland og fra Mellemøstlige oliestater. Det er kulsort energi som olie og gas, som forurener miljøet og skader klimaet. Det skal vi gøre op med, så hurtigt som muligt.
Det er vigtigt for mig, at vi skifter til sikker, grøn og bæredygtig energi som f.eks. el fra vindmøller. Med de rette investeringer i grøn energi kan vi skabe både arbejdspladser og vækst i økonomien.” Sådan siger altså Jeppe Kofod fra socialdemokratiet.
Nyheden her er lavet af Radio Mælkebøtten og støttes af Europanævnet.

Hør udsendelsen her.



 
123mio kroner: EU-dom åbner port for SU-svindlere

Interview/magasin Sagen vi i denne udsendelse skal beskæftige os med er, at det danske SU system ser ud til at blive groft udnyttet. Mindst 90 mio. kroner burde tilbagebetales. Men de penge kan ikke kradses ind igen på grund af en dom fra EU-Domstolen. Det er faldet både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet for brystet. Vi følger op på sagen med et interview med EU Parlamentariker Morten Messerschmidt, som i øvrigt stadig mener, at Danmark bør på sigt forlade EU-samarbejdet.

Men tilbage til hvad sagen handler om:
Ifølge en opgørelse fra Søren Pinds ministerium er der fra maj 2014 til og med 2016 skønsmæssigt blevet rejst op mod 5.000 såkaldte tilbagebetalingskrav, hvor borgere fra andre EU-lande står til at skulle tilbagebetale uberettiget SU for i hvert fald omkring 90 millioner kroner.
Af samme opgørelse fremgår det også, at 5.675 vandrende arbejdstagere i 2016 fik helårsstøtte i SU, hvilket er godt 2.500 flere end i 2014. Såvel Socialdemokraterne som Dansk Folkeparti efterlyser nu, at uddannelses-og forskningsminister Søren Pind fra partiet Venstre gør mere for at sikre, at der ikke bliver snydt eller sjusket med SU til borgere fra lande som Rumænien, Tyskland og Slovakiet.

Efterlysningen fra de to partier kommer efter, at det er blevet dokumenteret, hvordan borgere fra andre EU-lande i 2016 skyldte Danmark cirka 123 millioner kroner i gæld fra SU-lån, efter at de har læst her i landet. Gæld, som EU-regler og aftaler med andre EU-lande ikke giver Danmark mulighed for at inddrive. Gæld, som Danmark forgæves har søgt EU om hjælp til at inddrive i de andre EU-lande, og som derfor bliver ved at vokse. her.
Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk



 
EU Modstand: Kendt politiker stiller op igen

Interview/magasin (2018) Rina Ronja Kari, fra Folkebevægelsen imod EU, har tidligere sået tvivl om, om hun vil genopstille. Men nu har hun besluttet sig for at fortsætte arbejdet i EU Parlamentet. Hvis vælgerne altså genvælger hende til posten. Enhedslisten, som ellers er en del af den tværpolitiske bevægelse ”Folkebevægelsen imod EU”, stiller nemlig selv med en kandidat. En del af vælgerne, som hidtil har stemt på folkebevægelsen, stemmer nemlig på Enhedslisten når der er Folketingsvalg. Dertil kommer, at Enhedslisten også vil markere sig på en modstand imod EU. Med andre ord går begge politiske organisationer altså efter den samme vælgerskare. Vi har talt med Rina Ronja Kari og blandt andet spurgt hende om, hvorfor hun genopstiller, og hvorfor hun stadig mener, at Folkebevægelsen imod EU er relevant. Hun svarer, at det er vigtigere end nogensinde før. Der sker nemlig rigtig meget lige nu i EU, som vækker hendes bekymring. Hør hvad det er i udsendelsen her.
Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk



 
CETA aftale: En bagdør for amerikanske virksomheder eller vejen til flere jobs?

En udsendelse om endnu et politisk tiltag du sikkert ikke har hørt ret meget om, selv om den kan få stor betydning for dig.
Hvad har en lille fransk vinbonde, en italiensk osteproducent, en tysk hightech gigant til fælles med EU Kommissionen? De ønsker sig en handelsaftale mellem EU og Canada. Men det er en rigtig dårlig ide, mener kritikerne. Den aftale kan få helt uoverskuelige konsekvenser, mener kritikkerne på begge sider af Atlanten. Vi har sendt EU korrespondent Jan Simmen til Bruxelles for at se nærmere på argumenterne.
En handelsaftale mellem Canada og EU. Den er på vej, men som du i løbet af udsendelsen kommer til at høre, så er det ikke sikkert at du vil synes om den aftale. Eller også vil du, for den deler nemlig vandene.

Men ”handelsaftale”? Er det nu virkelig noget du skal bruge tid på at lytte til. Inden du nu slukker for lyde her, så forestil dig et følgende scenarie: Danmark bliver sagsøgt af et Amerikansk tobaksfirma for at have skrevet ”rygning er skadeligt” på cigaretpakkerne. Det er nemlig lige hvad kritikerne af aftalerne mener vil ske.
Men hov? ”AMERIKANSKE” firmaer? Var det ikke en handelsaftale mellem Canada og EU? Jo, det var det. Men som du vil høre i udsendelsen, var det ikke en fejl. Tilhængerne af aftalen har også mindst én grund til at du bør kende til aftalen: Arbejdspladser. Og den naturligvis deraf følgende vækst. Så med andre ord: hvis borgerne i EU skal have et job at stå op til, så er handelsaftalerne en rigtig god ide. I hvert fald ifølge tilhængerne. Modstanderne mener tvært imod at arbejdspladserne vil forsvinde og mange snart vil stå uden et arbejde.

Medvirkende i udsendelsen er EU’s handels-Kommissær Cecilia Malmstrøm, EU’s chefforhandler Mauro Petricione, EU Parlamentariker Jørn Dormann fra Dansk Folkeparti, vineksportør Pauline Guillot, EU Parlamentariker Rina Ronja Kari fra folkebevægelsen imod EU, the Coucil of Canada, den italienske osteproducent Attilio Zanetti og den tyske salgsdirektør Antonio Multari.
Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk


 
EU’s fremtid: Udsendelse leder med lys og lygte efter en puls

Vi har sendt en journalist til Bruxelles. Dels for at få et eksklusivt interview med EU’s mest populære person. Men også for at finde ud af, om EU faktisk har en fremtid. For bag de selvsikre smil, faste politiker-håndtryk til pressekonferencerne er der en stor usikkerhed. Den usikkerhed graver vi lidt i. Vi taler med en dansk EU politiker, og en chefredaktør for et EU medie med hele 25 mio lyttere. Desuden er vi de første at løbe med rygter om, hvem den næste EU formand kunne blive, og her er der godt nyt for danskere. Det og meget mere kan du høre i vores udsendelse: På sporet af EU’s puls.

Medvirkende er Jørn Dohrmann (DF), chefredaktør Jean-Michelle Boss og EU Kommissær Margrethe Vestager. Overlever EU? Som du i løbet af udsendelsen kan høre, så ser Margrethe Vestager det her som en ny begyndelse. Men det er ikke alle der enige. Om EU overlever, eller rettere hvor længe Unionen overlever, ved vi af gode grunde ikke. Vi kan i den sammenhæng ikke lade være med at komme med en anekdote fra tidernes morgen da

Europa var på vej til at blive samlet for første gang, nemlig under den romerske republik. Dengang spåede en del romere roms fald. Blandt andet den frygt bragte Julius Cæsar til magten, som ophævede sig selv til kejser og afskaffede senatets medindflydelse. Han blev selv myrdet i år 44 før Kristi fødsel. Selv om der var perioder med fredelige tilstande i Romerriget, så fortsætte de indre og ydre kampe. Igennem hele periode spåede mange Romerrigets fald. Først små 500 år efter Julius Cæsar blev myrdet fik de omsider ret. Så måske er spådomme om EU’s fald i virkeligheden et sundhedstegn?
Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk


 
En dansker på arbejde

De fleste af os kan vel huske hende. Dengang Margrethe Vestager var økonomi- og indenrigsminister og formand for det Radikale Venstre. Vicestatsminister. Og så lige pludseligt i november 2014 blev hun konkurrencekommissær i EU. Udpeget embedsmand, med en meget stor magt inden for EU-systemet.

Men hvad laver en konkurrencekommissær egentlig? Og hvad er der med alle de her retssager hun fører imod Google og andre internetgiganter? Hvor ryger milliardbøderne hun har været med til at give egentlig hen? For at få svar på de og andre spørgsmål har vi inviteret os selv på kaffe hos konkurrence kommissær Margrethe Vestager i Bruxelles.
Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk


 
Social dumpning: EU’s kamp imod moderne slaveri

I denne udsendelse vil vi se på, hvad løndumping er for et begreb. ”Gaab”, tænker du måske. Men hvad nu hvis du tænker på slaverne der levede et kummerligt liv et par hundrede år siden? Hvis nu du prøver at forestille dig slaver lænket fast i bugen på et skib? Er det så stadig noget du synes er kedeligt og relevant?

Hvis vi så fortæller dig, at det er netop det løndumping handler om, så har du sikker en ide om, hvorfor vi synes det er vigtigt med netop en udsendelse om emnet. Men løndumpning Det er noget EU med en dansker i spidsen netop har taget de næste skridt til at bekæmpe. Han heder Ole Christensen arbejder som politiker i EU, og ham taler vi med i udsendelsen her.

Netop EU kan nemlig spille en central rolle i bekæmpelsen af problemet. Men som du også kommer til at høre, så mener andre at EU allerede har blandet sig for meget, og at EU i stedet ligefrem skulle rulle en del af de eksisterende lovgivninger tilbage. EU-politiker Rina Ronja Kari mener ligefrem at EU skal rulle lovgivning tilbage. Hvorfor hun mener det kan du også høre i udsendelsen.
Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk


 
Storbritannien er ikke vred, men skuffet

”Jeg tror EU vil forlade sig selv”, forklarer en kendt britisk EU politiker blandt andet, da han blev spurgt, hvilket land han tror vil forlade EU som det næste land. Citatet falder i udsendelsen ”Brexit: Da skuffelsen blev for stor”

Det primære omdrejningspunkt for udsendelsen er briternes beslutning om at forlade EU. Hvorfor gjorde de det, for én gang skyld set med britiske øjne fortalt af en britisk toppolitiker. I udsendelsen vil der også være analyser af de økonomiske konsekvenser for StorbritannienEn stor del af de såkaldte populistiske partier har fået medvind i sejlene nu efter Brexit. Det er partier som Gylden Daggry, og Alternative Deutschlands. Partier som især de britisk konservative ikke selv mener, at de har meget til fælles med. Så har briterne ikke et medansvar?

Medvirkende i udsendelsen her er den konservative EU Politiker Andrew Lewer, cheføkonom Fabian Zuleeg fra European Policy Center, samt danske EU Parlamentariker Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen imod EU.
Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk


 
TTIP: En debat du er blevet snydt for

Handelsaftaler. Få ord kan lyde mere tørt end det ord. Men hvad nu hvis vi fortæller at kampen drejer sig om, at Europæerne har et arbejde at stå op til i morgen, at vores fødevarer ikke er farlige eller om vores skattepenge kan risikere at blive brugt på ekstremt dyre retssager for at forsvare sig imod gigant-virksomheder? For det er nemlig blandt andet det, det drejer sig om.

Men dykker man ned i aftaleteksterne, så står én ting lysende klart: vi mangler viden om konsekvenserne af aftalerne. Det vil vi her prøve at råde lidt bod på med udsendelsen her, som i øvrigt er støttet af Europanævnet. Modsat i Danmark har en del handelsaftaler i øvrigt været til heftig debat i rigtig mange EU lande, ikke mindst i vores naboland Tyskland. I udsendelsen ser vi på en handelsaftale EU i årevis har prøvet at indgå med USA, nemlig den såkaldte TTIP aftale. Vi tager både til Bruxelles, til Spanien og til USA. Vi vil prøve at lytte til menigmand og fagfolk, modstandere og tilhængere, som fx EU kommissær Cecilia Malmström som vi helt eksklusivt har fået et interview med.

Du vil også kunne høre om, at EU i gang med lave flere handelsaftaler, end bare TTIP, som udsendelsen her drejer sig om. Et af de aftaler heder CETA, og den ser lige nu ser mere levedygtig ud end TTIP. Et stort flertal af danske parlamentarikere netop sagt ja til den handelsaftale mellem EU og Canada.

I den her udsendelse medvirker i rækkefølge: Kristiina Helenius, direktør i det Amerikanske Handelskammer i Helsinki
José Manuel Roche, fagforeningen for småbønder i Spanien.
Mute Schimpf, som er fødevarespecialist for organisationen Friends of Earth
Olivia Synnott Laundry, landbrugskvinde fra Verginia i USA
Elizabeth Boswell Rega, Medie Direktør UPS i Bruxelles
EU Kommissær Cecilia Malmström
EU Parlamentariker Rina Ronja Kari, Bruxelles
Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk

Billeder: