Radio Mælkebøtten
Radio med rødder og vinger

Sender på FM 91,5 og 103,6 på YouSee samt 105,9 på Stribnet

     
     
Menu
:: Forsiden
:: Radioens Formål
:: Radioens Vedtægter
:: Ugens Program
:: Redaktionerne
:: Info Kanalen
:: Borgere Til Mikrofonen
:: Byrådsmøder
:: Billedgalleri
:: Lyt Til Udsendelser
:: Skriv I Gæstebogen
 
Links
:: Fredericia Kommune
:: Loftsramte Eksperter
:: Bruunske Pakhus
:: Bredstrup Pjested
:: DN Fredericia
:: Dykkerklubben Aktiv

 
 
 
 
Radio Mælkebøttens vedtægter


1. Formål:
Foreningen Radio Mælkebøtten har til formål at drive en reklamefri, ikke kommerciel radio til fremme af de lokale ytringsmuligheder og til fremme af debat om politiske, sociale og kulturelle emner. Radio Mælkebøtten er uafhængig af politiske partier og interessegrupper. Den har sit grundlag i græsrodsbevægelser og til venstre for midten i dansk politik, hvilket ikke udelukker at alle synspunkter kan komme til ordre i en ægte demokratisk debat.

2. Programpolitik:
Radio Mælkebøttens programmer skal tage udgangspunkt i et lokalt engagement, enten ved at behandle lokale emner eller ved at emner af national eller global karakter tilrettelægges af en lokal medarbejder. Programudvalget kan undtagelsesvis afvige fra dette krav.

3. Medlemskab:
Enkeltpersoner og organisationer der accepterer radioens formål og programpolitik kan blive medlemmer. Det årlige kontingent fastsættes af generalforsamlingen. Medlemskab giver en stemme ved generalforsamlingen, hvis det foregående års kontingent er betalt. Dog får man tidligst stemmeret 6 måneder efter første kontingentindbetaling.

4. Økonomisk ansvar:
I forhold til 3. mand hæfter foreningen alene med sin formue. Medlemmerne har intet personligt ansvar for foreningens forpligtelser og ikke ret til nogen del af foreningens formue.

5. Eksklusion:
Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der åbenbart modarbejder radioens formål og programpolitik. Eksklusionen kan ankes på første ordinære generalforsamling efter at den er foretaget.

6. Programudvalg:
Bestyrelsen nedsætter et programudvalg blandt foreningens medlemmer til at planlægge og gennemføre udsendelserne. Programudvalgsmedlemmerne skal regelmæssigt deltage i de ugentlige redaktionsmøder og overholde brugersamvirkets regler for god opførsel i studiet. Bestyrelsen kan udelukke et medlem fra programudvalget; afgørelsen kan ankes på næste ordinære generalforsamling.

7.1 Foreningens højeste myndighed er den årlige generalforsamling, der afholdes hvert år i marts måned. Bestyrelsen indkalder med mindst 14 dages varsel ved annoncering. Dagsordenen skal omfatte:
1. Valg af dirigent og referent
2. Beretning
3. Regnskab
4. Indkomne forslag. Forslagene skal være bestyrelsen i hænde mindst 8 dage før generalforsamlingen.
5. Valg : Formand og to bestyrelsesmedlemmer - i lige år
Kassereren og et bestyrelsesmedlem - i ulige år
6. Valg af 2 revisorer
7. Eventuelt

7.2 Generalforsamlingen afgør alle anliggender ved almindelig stemmeflertal. Vedtægtsændringer kræver dog stemmeflertal på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger. Disse skal afholdes med mindst 14 dages mellemrum.

7.3 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes når et flertal i bestyrelsen eller mindst en tredjedel af medlemmerne ønsker det. Forslag til motiveret dagsorden indgives samtidig med begæring om ekstraordinær generalforsamling. Denne skal indkaldes med mindst 14 dages varsel og senest en måned efter at bestyrelsen har modtaget begæring om den. Samtlige forslagsstillere skal være tilstede for at den ekstraordinære generalforsamling kan være beslutningsdygtig.

8. Bestyrelse
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges for 2 år af gangen. Ved lige årstal vælges formand og to bestyrelsesmedlemmer og ved ulige årstal vælges kassereren og et bestyrelsesmedlem. Genvalg er tilladt.

9. Regnskab
Foreningens regnskab følger kalenderåret. Kassereren følger regnskabet, der i revideret stand forelægges generalforsamlingen.

10. Foreningens ophør
Skulle forholdene stille sig sådan at det bliver umuligt eller uønskeligt at fortsætte Radio Mælkebøttens arbejde, kan 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum træffe beslutning om foreningens opløsning. Foreningens midler skal i så fald gives til Dansk Rødekors, Fredericia afdeling.

Således vedtaget på Radio Mælkebøttens generalforsamling den 28. marts 2006.
Vedtagelsen bekræftet på ekstraordinær generalforsamling den 25, april 2006.

Således vedtaget på Radio Mælkebøttens generalforsamling den 30. marts 1993
Vedtagelsen bekræftet på ekstraordinær generalforsamling d. 25 maj 1993


 
 
 
© 2006 Radio Mælkebøtten   Kontakt Webmaster