Diverse udsendelser

Forfatteren Henrik Pontoppidan
Den 24 juli er det 150 år siden forfatteren Henrik Pontoppidan blev født i Fredericia. I den anledning har vi lavet en lille udsendelse Henrik Pontoppidan. I udsendelsen medvirker historisk konsulent Anders Engelbrecht

Udsendelsens længde: 15:21 min.

En børnehave til 50 børn i Thailand
En lille udsendelse på 10 minutter hvor Thomas Petersen fortæller om hvorfor og hvad der får ham og andre til at bygge en børnehave i Thailand

Udsendelsens længde: 09:47 min.

Trafikmonstre
Radio Mælkebøtten har produceret en udsendelse på knap 15 minutter om de 25 meter lange og op til 60 ton tunge modul vogntog.
Hvad siger FDM til disse lange vogntog ? Hvad siger Dansk cyklist forbund ? det kan bl.a. høres i udsendelsen.
Journalist på udsendelsen er Jan Simmen.

Udsendelsens længde: 12:56 min

Samsø en energi ø
På temaudstillingen på byggecentrum i Middelfart d.14-15 april Miljørigtig byggeri og energibesparelser arrangeret af LØB, var der udover mange stande også foredrag over emnet. Søren Hermansen, fortalte om”Energi for alle - Samsø tager selv ansvar for sin energiforsyning”. Søren Hermansen er leder af Samsø Energi- og Miljøkontor

Udsendelsens længde: 32:17 min

Økologisk byggeri og energibesparelser
På temaudstillingen på byggecentrum i Middelfart d.14-15 april ” Miljørigtig byggeri og energibesparelser ” arrangeret af LØB,
var der udover mange stande også foredrag over emnet. Forsker Bent Hindrup Andersen (ham med de elegante grisetelte), fortalte om landbrugets rolle som producent af byggematerialer under titlen
”Landbrug og byggeri set i lyset af klimadebatten”

Udsendelsens længde: 37:51 min.

Thailandgruppen
Udsendelse om Thailandgruppens arbejde i Thailand

Udsendelsens længde: 19:26 min.

Som guide på magtens ø
Jytte Hilden fortæller om sin nye bog "Slotsholmen - Magtens ø"
Produceret af: Radio Rødøvre Kanalen

Udsendelsens længde: 11:40 min.

Skjulte skatte under vand
Med Hans Dal og Hans Erbs begge tidligere ansat ved Fredericia brandvæsen nu efterlønnere. Endnu en gang har marinearkæologisk gruppe i Fredericia fået en pris, denne gang som "årets arkæologer"
De fortæller om deres historie og om de udgravninger, de stadig foretager i Lillebælt Vært: Birtha Bigum

Udsendelsens længde: 1 time og 11 min.

Hviderusland - Europas sidste Diktatur
Udsendelsen bygger bl.a. på en rapport som er udarbejdet af en gruppe som har tilknytning til SFs Østeuropanetværk. I udsendelsen medvirker Bo Vesterlund, Niels Groth og Sebastian Bruun. Tilrettelægning Louise Øhrstrøm Poulsen. Udsendelsen er støttet af
SFs aktivitets pulje. Udsendelsen er produceret af Radio Mælkebøtten og er optaget i Station Københavns studie.

Udsendelsens længde: 32:05 min.

De 9 årstider med Jørgen Frank

Jørgen Frank har lavet et nyt hæfte kaldet De 9 årstider som indeholder 9 forskellige historier. Historierne er også blevet indspillet som lyd her på Radio Mælkebøtten. Du kan høre udsendelserne her:

Nytårsfesten

Fastelavnsfesten

Påskebraget

Forkert-Gert

Små børns smil

Sankt Hans-Festen

6. juli festen

Første skoledag

Fregne-Frederiks bedste efterårsferie
 

Christian Hansens noveller med forfatter Sys Matthiesen

Christian Hansens noveller del 1
Spejlet der var fyldt med løgn

af Christian Hansen. Læst af Sys Matthiesen.
Slagtermester Olsen brugte et spejl, der forstod at lyve og smigre, men det kom der ikke noget godt ud af.

Christian Hansens noveller del 2
Om at komme i himlen

af Christian Hansen. Læst af Sys Matthiesen.
Gamle Johannes var møllersvend. Nu var han død og blev sat til at betjene sjælevægten foran himlens port. Man må ikke snyde med vægten. Det ved Johannes godt, men...

Christian Hansens noveller del 3
Grubegården

af Christian Hansen. Læst af Sys Matthiesen.
Den nye karl er nysgerrig. Der fortælles en historie ude i byen om stuepigen, der hængte sig i hestestalden. Passer det, at hun ”går igen?” Og hvorfor kommer Anton hver aften og sætter sig mellem folkene?

Christian Hansens noveller del 4
Doktorens vikar

af Christian Hansen. Læst af Sys Matthiesen.
Doktoren beder sin ven kunstmaleren om at tale med sine patienter. Det skulle han aldrig have gjort.

Christian Hansens noveller del 5
Ind ad vinduet til Klara

af Christian Hansen. Læst af Sys Matthiesen.
Klara var en dejlig pige, som alle karlene havde et godt øje til. Nu bliver den 16-årige Thomas mobbet til at kravle ind gennem vinduet til Klaras pigekammer, men hun ordner tingene på sin egen måde.

Christian Hansens noveller del 6
Forfører savnes

af Christian Hansen. Læst af Sys Matthiesen.
Man skal ikke rette i himlens papirer. Det fandt Jensen fra Rynkeby ud af, da han overførte en tvillingefødsel fra den unge Eva Olsen til ugift lærerinde frøken Hjort.

Christian Hansens noveller del 7
En flytning

af Christian Hansen. Læst af Sys Matthiesen.
Møblerne og husgerådet var stablet op på grøftekanten foran huset. Det var ikke kommet uventet, at de var blevet sat ud. Sådan skulle det jo ende, når de blev længere og længere bagud med lejen. Niels prøver at holde hovedet højt, mens Anne tager sig af deres trætte og grædende små børn.

Christian Hansens noveller del 8
Sct. Peders gaver

af Christian Hansen. Læst af Sys Matthiesen.
Rige hr. Martin var bekymret. Kunne han komme i himlen, når han havde samlet sig en stor formue ved at være grisk og hensynsløs? Måske kunne man narre englene og Sct. Peder, så de trods alt lod ham slippe indenfor?

Christian Hansens noveller del 9
Sørens bog

af Christian Hansen. Læst af Sys Matthiesen.
Thomas Jørgensens nye karl var dygtig og fik noget fra hånden. Det varede ikke længe, før han var kommet i lag med datteren Signe. Thomas fandt det helt i orden. Søren havde jo en ”bette bog”, men han blev noget overrasket, da Søren tog sin bog frem og lagde den på bordet.

Christian Hansens noveller del 10
Negrenes paradis - En talisman til Tio

af Christian Hansen. Læst af Sys Matthiesen.
De to historier foregår begge i fjerne lande, og ved et tilfælde hedder de kønne, unge koner Tiowa i begge historier, selv om de bor i hver sin verdensdel.

Christian Hansens noveller del 11
Arbejdsløs

af Christian Hansen. Læst af Sys Matthiesen.
Leif var arbejdsløs og kunne ikke tage det. Han var ung, og han VILLE ikke gå ledig. Derfor kørte han fra gård til gård og søgte roearbejde. I avisen havde han læst, at bønderne have svært ved at skaffe folk. Alligevel havde ingen brug for ham.

Christian Hansens noveller del 12
En tilfældig engel kom forbi

af Christian Hansen. Læst af Sys Matthiesen.
Manne på fem år så kær og uskyldig ud, da to engle kom forbi. Den ene engel opfylder et ønske for ham – det, han havde i tankerne, da han faldt i søvn. Det bliver noget af en forskrækkelse for de to engle, der ser ham vokse til kæmpestørrelse og tage hævn over sine fjender.

Noget om poesibøger
Kjeld har fået Minnas poesibog med hjem. Han skal skrive et vers i den. Hvad skal han finde på? Endelig finder han et kønt digt, men han glemmer at tænke på, at de andre i klassen også læser i Minnas poesibog. Det er ikke rart at blive til grin.

Christian Hansens noveller del 13
En daglejers død

af Christian Hansen. Læst af Sys Matthiesen.
Manne på fem år så kær og uskyldig ud, da to engle kom forbi. Den ene engel opfylder et ønske for ham – det, han havde i tankerne, da han faldt i søvn. Det bliver noget af en forskrækkelse for de to engle, der ser ham vokse til kæmpestørrelse og tage hævn over sine fjender.

Christian Hansens noveller del 14
Den højre og den venstre dør

af Christian Hansen. Læst af Sys Matthiesen.
Tømrermester Adam Sørensen var død og stod i et lille forværelse. Der var to døre. Han kunne gætte sig til, hvor de førte hen, men heldigvis ville han ikke få problemer. Han havde sikret sig en plads i himlen – eller havde han?

Christian Hansens noveller del 15
Da kulturen kom til Sønderby

af Christian Hansen. Læst af Sys Matthiesen.
Den aften, den berømte violinist Tony Elmer kom til missionshuset i Sønderby for at give koncert, blev der vendt op og ned på alting. Publikum tog imod ham med den dybeste mistro og kedede sig bravt under første nummer, som var en sonate af Beethoven. Da den endelig var slut, åndede folk lettet op og fulgte musikken på vej med spredte klap, men Tony Elmer lod sig ikke slå ud. Han vidste, hvordan han skulle spille sig ind i alle hjerter.

Heksen bag spejlet med forfatter Sys Matthiesen

Introduktion til Heksen bag spejlet
I vinteren 2005-2006 skabte 450 børn en spændende historie sammen med forfatteren Sys Matthiesen. Børnene kom fra 21 3.klasser, fordelt på 13 skoler i Fredericia kommune. Sys Matthiesen var den, der samlede ideerne og formede dem til en sammenhængende historie. Fredericia Uddannelsescenter koordinerede hele forløbet.

 Hvert nyt afsnit blev skabt på den måde, at Sys Matthiesen startede med at læse det foregående kapitel for eleverne. Derefter blev der samlet ideer – både i den samlede flok og i mindre grupper på 3-4 elever

Heksen bag spejlet del 1
Miranda og den onde heks

Første kapitel fra Skansevejens skole:
Bag spejlet i 3. klasse bor Miranda, en lille heks, som er fanget i sin spejlverden. Hun bor sammen med sin tamme ugle og en lillebitte drage på størrelse med en frø. Ude i Vorteskoven bor den onde heks, Oda Vortemælk. Det er hende, der har spærret Miranda inde bag spejlet. Miranda kan se ind i 3. klasse og er levende interesseret i, hvad der foregår.

Andet kapitel fra Skærbæk skole:
Emma har invitationer med til sin fødselsdag. Miranda tryller et brev ind gennem spejlet. Nu får Anne Sofie ikke noget brev. Hun bliver rasende. Klasseværelset skal udvides. 3. klasse får besøg af to murere, som skal tage sig af udvidelsen. Oda Vortemælk dukker op hos Miranda. Hun bruger sin tryllestav og samler alle de ting, der ligger fremme, til en uhyggelig bold

Heksen bag spejlet del 2
Godnatskygge og trolden Egon

Tredie kapitel fra Lyng skole:
Børnene opdager bolden og kommer op at skændes om, hvem den tilhører. Med ét eksploderer bolden. Tingene bliver spredt over hele klasseværelset. Miranda får besøg af sin kusine Godnatskygge, som er 1230 år i menneskeår. Godnatskygge går i søvne og ender ude i Vorteskolen. Oda Vortemælk vender tilbage. Hun stjæler Mirandas tryllebog og flyver væk med den. Dragen Oskar bliver til en dreng, der pludselig dukker op i 3. klasse. De to murere Tegl og Sand har store problemer. Hver gang de bryder en mur ned, rejser den sig igen.

Fjerde kapitel fra Skjoldborgvejens skole:
Tegl og Sand giver op og forlader skolen. Godnatskygge bliver til pigen Karla, en ny elev i 3. klasse. Oda Vortemælk taber Mirandas tryllebog ned i en skovsø. Her bliver bogen forvandlet til trolden Egon, der dukker op som vikar på skolen. Alle opskrifterne i bogen bliver til 100 små bitte hekse - hver på størrelse med en lillefinger. 3. klasse besøger et museum, hvor der er en udstilling om hekse. Oda Vortemælk sender Miranda en giftig drik

Heksen bag spejlet del 3
Skeletbørnene og turen ud i skoven

Femte kapitel fra Taulov skole:
Giften fra Oda Vortemælk er i virkeligheden humørvand. Miranda bliver i strålende humør. Eleverne i 3. klasse er trætte af Egon. Han gider ikke lære dem noget. Miranda koger en underlig blanding, der bobler ud af gryden og laver hul i gulvet. Hun ser en kældertrappe og går ned ad den. I kælderen er der et 100-årigt klasseværelse. Her sidder skeletter af en lærer og børn, der sidder ved skoleborde.

Sjette kapitel fra Købmagergade skole:
Vikaren Egon bliver ond. Han lokker børnene fra 3. klasse med på en skovtur. De bliver ført ud til Oda Vortemælks hytte. Hun truer med at koge hele flokken til fluemos. I skolens kælder bruger Miranda det grønne pulver til at gøre skeletterne levende. De flytter op i det klasseværelse, hvor 3. klasse plejer at være.

Heksen bag spejlet del 4
De 100-årige børn

Syvende kapitel fra Egumvejens skole:
Miranda bliver forfærdet over den 100-årige klasselærer, hr. Dummesen. Han slår og skælder ud. De små hekse flyver ud i skoven på uglefjer for at lede efter Karla (Godnatskygge). Oskar følger efter. Nu er han en stor drage. Børnene hjælper hinanden med at slippe fri. De kommer tilbage til skolen og ser, at deres klasseværelse er optaget.

Ottende kapitel fra Bredstrup Pjedsted skole:
Miranda finder ud af, at uglen Uline er hendes mor, der er forhekset, men hun ved ikke, hvordan hun skal give Uline sin rigtige skikkelse igen, og Uline kan kun sige Uhu. De to 3. klasser kommer op at slås. Nu dukker skolens pedel op. Han hedder Harald Batman og er vampyr. De 100-årige børn flytter ned i et stort lagerrum ved siden af Harald Batmans kontor. Her er hans samling på 500 udstoppede flagermus.

Nu er det jul. Den 100-årige 3.klasse holder julefest på skolen, men Oda Vortemælk dukker op og giver børnene ”slik”. De spiser ”slikket” og bliver meget vilde. Karla bliver taget til fange af Harald Batman.

Heksen bag spejlet del 5
Ryste-sammen-turen

9. Kapitel fra Herslev skole:
Miranda og Egon befrir Karla og forvandler Harald Batman til en udstoppet flagermus på størrelse med en flue. Karla kan en trylleremse, der gør de 100-årige børn rolige. Bagefter følger hun med hjem til Miranda. De hygger sig, men pludselig dukker Oda Vortemælk op. Hun kaster tryllepulver på Mirandas vindue. Det bliver forvandlet til en dør.

10. kapitel fra Købmagergade skoles lejrskole i Troldehuset:
Lærerne aftaler at de to 3.klasser skal på en ryste-sammen-tur til Troldehulen i Vorteskoven. Turen starter lige efter juleferien. Børnene går ud til Troldehulen. Emma bliver kidnappet af Oda Vortemælk. I Troldehulen bliver børnene modtaget af 2 rare trolde, Skule og Tule.

Heksen bag spejlet del 6
Flere hekse og trolde

11. kapitel fra Erritsø Centralskole:
Oda Vortemælk tager Emmas skikkelse og følger med til Troldehulen. Nu er det aften. Alle børnene skal på natløb. De bliver delt op i grupper. ”Emma” starter en snestorm, så børnene ikke kan finde vej. Der sker mange uhyggelige ting på det natløb. Miranda går ud i skoven for at være sammen med sine venner, men farer vild. Med ét falder hun i et dyb hul. Her sidder en dybfrossen heks og kong Trolle.

12. kapitel fra Bakkeskolen:
Harald Batman dukker op. Uline flyver til Troldehulen for at hente hjælp, men ”Emma” forvandler hende til en stenugle. Nu kommer alle børnene hjem. Karla hjælper Miranda med at give Uline sin oprindelige skikkelse. Den dybfrosne heks i den underjordiske hule smelter. Hun er i virkeligheden Oda Vortemælks ældre søster. Nu dukker deres storebror også op. Han er trolden Gulli Frøøje. Troldehulen bliver omringet af rasende træer med hønsefødder.

Heksen bag spejlet del 7
Drama i troldehulen

13. kapitel fra Bøgeskov skole:
Mirandas mor får stoppet de frygtelige træer.
De gode hekse og trolde hjælper hinanden med at holde alle fjender væk. Harald Batman forvandles til 5 lyserøde mus. De slipper ind i Troldehulen, og det lykkes dem at bide nogle af børnene, så de bliver til vampyrer. Kong Trolles skat bliver bragt til Troldehulen. Mellem diamanterne er der en magisk krystal, der kan opfylde ønsker.

14. kapitel fra Alléskolen:
Der skal ikke røbes meget af, hvad der sker i dette kapitel. Alt ender godt. Harald Batman, Gulli Frøøje og de to onde heksesøstre bliver til guldfisk, der svømmer rundt i en fiskedam.

Små Succeser

Del 1 - Ikke Mirakler
Forord af formand for børne og ungdomsudvalget, Jane Findahl

Udsendelsens længde: 02:43 min.

Del 2 - November
Af Pædagog Lars Thiesgaard

Udsendelsens længde: 18:17 min.

Del 3 - Hvad betyder et godt år i en drengs ungdom
Spørger lærer i 10'ende Ivan Toftgaard

Udsendelsens længde: 06:32 min.

Del 4 - Gå bag om den nemme vej
Opfordrer socialrådgiver Mette Piezack

Udsendelsens længde: 12:24 min.

Del 5 - En dreng vokser ud af sin hættetrøje
Af pædagog Erling Kobbel

Udsendelsens længde: 05:41 min.

Del 6 - Når Isabella ser teater
Fortalt af Projektleder i Madsby parken Kim Ekstrøm

Udsendelsens længde: 05:51 min.

Del 7 - Når der står pedel på skoleskemaet
Fortalt af pedel Ib Nybo Christensen

Udsendelsens længde: 08:15 min.

Del 8 - Når tvivlen ikke kommer tilgode
Fortæller støttepædagog Gitte Jacobsen

Udsendelsens længde: 12:32 min.

Del 9 - Turbulent skoleår
Fortæller AKT-lærer Keld Conradsen og skolelærer Lene Lauridsen

Udsendelsens længde: 15:04 min.

Del 10 - Det efterår hvor 1 + 1 gav 3
Af Alice Overgaard og Rikke Wissmann fra familierådgivningen

Udsendelsens længde: 10:14 min.

Del 11 - Det kan jeg ikke...
Fortæller pædagog Anne Godt om Pernille

Udsendelsens længde: 07:08 min.

Del 12 - Var det værd at trække en kniv for?
Spurgte opsøgende medarbejder Hadi Ka-Kousch

Udsendelsens længde: 04:10 min.

Energimagasinet

Del 1 - Brintsamfundet: Hvor svært kan det være?
Energimagasinet har kigget lidt nærmere på den fremtid nogen siger der er, og andre siger aldrig kommer. De vi fandt var overraskende.

Udsendelsens længde: 23:19 min.

Del 2 - Lokal indsats skal hjælpe global kamp
Med det seneste energi forlig er energi kontorerne kommet tilbage, nu hedder de energitjenesten. Hvad kan energitjenesterne tilbyde, det skal vi bla høre om i denne udsendelse

Udsendelsens længde: 18:13 min.

Del 3 - Elektronikindustrien bag strømtyve
Den form for tyveri du kan høre om i dette program kan nok ikke anmeldes til politiet, der skal en anden handling til.

Udsendelsens længde: 12:35 min.

Del 4 - Gør en fangst med solfangere
Mange vil gerne tjene lidt ekstra, det kan lade sig gøre næsten uden at røre en finger. Når først solfangeren er placeret og sluttet til, er det solen der udfører arbejdet

Udsendelsens længde: 21:29 min.

Del 5 - Ren energi for freden
Er det muligt med ren vedvarende energi at undgå konflikter i fremtiden, det hører vi om den næste halve times tid

Udsendelsens længde: 27:27 min.

Del 6 - Verdensberømt men ukendt 
I det nordlige jylland er Nordisk Folkecenter for vedvarende energi beliggende Ude i verden er centeret kendt, men i Danmark nærmest ukendt

Udsendelsens længde: 27:24 min.

Del 7 - En prismodtager taler ud
Vi har i Danmark en person der for nylig på Nobelinstituttet i Oslo har fået en pris, men mange har ikke bemærket det. Om en halv time ved du hvem prismodtageren er og hvorfor vedkommende fik prisen.

Udsendelsens længde: 24:26 min.

Del 8 - Små kan spare store penge  
Selv om man er en lille virksomhed kan der godt være store besparelser at hente. Det handler Energimagasinet denne gang bla om

Udsendelsens længde: 23:15 min.

Del 9 - Tilbage til fremtiden Tanker om et anderledes samfund
I denne udsendelse kommer vi langt omkring, eller nærmere Preben Meagaard kommer langt omkring

Udsendelsens længde: 19:03 min.

Del 10 - Teenageren, fra el-byrde til frontkæmper
Agenda 21 projekt sætter fokus på unges el forbrug

Udsendelsens længde: 21:15 min.

Del 11 - Den forkerte afgrøde
Biobrændsel i bilerne ser endnu ikke ud til at være en god ide. I europas medier har det været diskuteret, hvilken af teknologierne der i sidste ende vil vinde. Både når det gælder afløseren for benzin men også afløseren til de forurenende el- og varmeproduktioner.

Udsendelsens længde: 21:58 min.

Del 12 - Den 11. time
Vi har her på radioen energimagasin i løbet af 11 udsendelser kigget på alt fra hvad den enkelte lytter kan gøre, hvad politikerne kan gøre, til hvad vi alle i fælleskab kan gøre i den 11. time

Udsendelsens længde: 07:42 min.

Eventyr om nattehimlens stjerner med forfatter Sys Matthiesen

Eventyr om nattehimlens stjerner del 1
Hvor kommer stjernerne fra?

Første udsendelse starter med vikingernes myte om verdens skabelse. Derefter genfortæller Sys Matthiesen en historie fra Tolkiens Silmarillion om stjernefruen Varda. Som det første stjernebillede bliver Karlsvognen præsenteret med to gamle myter: ”De 7 vise mænd og deres koner” fra Indien og ”Prinsessen, der blev til en bjørn” fra det gamle Grækenland

Eventyr om nattehimlens stjerner del 2
Sølvsømmet midt i Verden

Nordstjernen befinder sig lige over Jordens nordligste punkt. Den er ”sølvsømmet midt i verden, som alle de andre stjerner er hængt op i”. Fra Nordamerikas indianere til folk i det gamle Kina blev der fortalt historier om ”stjernen, der aldrig flytter sig.” Den er også ”Verdenstræet”, f.eks. i den græske myte om Herkules og Atlas

Eventyr om nattehimlens stjerner del 3
Flere myter om Karlsvognen

Karlsvognen var Tors vogn, men den var også høstvogn. De gamle grækere havde en myte om Ikaros og Erigone og de to jagthunde. Sys Matthiesen viser, hvordan man finder de stjernebilleder, som historien handler om, og fortæller derefter 2 myter: 1 om Demeter og Persefone og 1 om Ariadnes tråd

Eventyr om nattehimlens stjerner del 4
De første 5 planeter
 
Planeterne skifter hele tiden plads på himlen. I gamle dage havde planeterne gudenavne. Vi kender deres romerske navne, men i virkeligheden var de opkaldt efter gamle græske guder. Merkur/Hermes var gudernes sendebud. Venus/Afrodite var kærlighedens gudinde. Jorden hed Gaia – moder jord. Mars/Ares var krigsgud, og Jupiter/Zeus var gudernes konge

Eventyr om nattehimlens stjerner del 5
De sidste 4 planeter og solsystemets yderste grænse

Saturn/Kronos var Zeus’ far. Engang mente man, at der kun fandtes 5 planeter. (Jorden gjaldt ikke med, den var jo midtpunktet i verden.) Kikkerten og den moderne astronomi viste, at der var tre mere. Uranus var den græske himmelgud og far til de første væsener på Jorden. Neptun/Poseidon var havets gud, og Pluto/Hades regerede i Underverdenen. Udenfor ligger Kuiperbæltet og Oortskyen, kometernes hjemsted

Eventyr om nattehimlens stjerner del 6
Herkules

Herkules, oldtidens største sagnhelt, har sit eget stjernebillede, som man kan finde ved at bruge Karlsvognen som vejviser. Her fortælles to historier om Herkules som lille baby og en om hans kamp med den frygtelige søslange Hydra

Eventyr om nattehimlens stjerner del 7
Sommertrekanten

Sommer og lyse nætter er ikke den bedste tid at kigge stjerner, men de tre klare stjerner i Sommertrekanten er let at få øje på. Sys Matthiesen fortæller gamle myter om sommernattens stjernebilleder: Ørnen, Svanen og Lyren

Eventyr om nattehimlens stjerner del 8
Mælkevejen

Gennem tiderne har folk fra alle egne af Jorden spekuleret på, hvad det var for en lysende stribe, man kunne se på himlen. Nogle mente, at det var en vej. Andre kaldte det en flod. Hør nogle af de ældgamle myter om Mælkevejen plus et par facts om vores egen galakse

Eventyr om nattehimlens stjerner del 9
Flere historier om Mælkevejen

Indianerne i Sydamerikas jungle kiggede også på stjernerne, men de stjernebilleder, de fandt, var helt deres egne. Sys Matthiesen fortæller desuden om Skildpaddernes kapløb, Stråtyvens vej og den stakkels Lindu, der blev svigtet af Nordlyset

Eventyr om nattehimlens stjerner del 10
Dyrekredsen

Her starter en rundtur til stjernebillederne langs Ekliptika – Dyrekredsen. Vi møder Løven, Jomfruen, Vægten og Skorpionen. Hør historierne om Pyramus og Thisbe, Herkules´kamp med kæmpeløven, og New Zeeland, der blev trukket op af havet

Eventyr om nattehimlens stjerner del 11
2. del af turen rundt i Dyrekredsen

Denne gang fortæller Sys Matthiesen om Skytten, der i det gamle Grækenland var satyr, mens han i Babylon hed Nergal og var den gud, der sørgede for krig, ild og feber. Stenbukken, det næste stjernebillede i kredsen, er skovguden Pan. Historien om Vandmanden handler om den smukkeste dreng på Jorden, og derefter kommer Fiskene. Dem er der også historier om

Eventyr om nattehimlens stjerner del 12
Dyrekredsen 3. del

De næste stjernebilleder i Dyrekredsen er Vædderen, Tyren, Tvillingerne og Krebsen. Dermed er ringen sluttet, og vi er tilbage, hvor vi begyndte. Sys Matthiesen fortæller gamle myter om de fire stjernebilleder

Eventyr om nattehimlens stjerner del 13
Perseus – den store helt

Herkules´ morfar hed Perseus. Han var den første af de store helte, og der findes mange gamle sagn om ham. Perseus var søn af den gyldne regn. Han gjorde det af med Medusa og befriede kongedatteren Andromeda, men der hvilede en mørk skygge over hans skæbne

Eventyr om nattehimlens stjerner del 14
Solen og Månen

Kan det passe, at Solen og Månen engang har været gift med hinanden? Kan Månen finde på at bortføre unge piger? Sys Matthiesen fortæller ældgamle historier om Solen og Månen Norden i vikingetiden, Østafrika, Sibirien og New Zeeland

Eventyr om nattehimlens stjerner del 15
Sol-og månemyter

Engang gemte Solen og Månen sig i et stenhus langt ude under horisonten mod øst. De nægtede at sætte sig op på himlen og lyse, men den hvide slange fandt på råd. Hør også om de 10 sole og prinsessen på Månen

Eventyr om nattehimlens stjerner del 16
Efterårets stjerner

Hør om, hvordan det blev nat på jorden. Sys Matthiesen fortæller om Cassiopeia, Cepheus, Andromeda og Cetus, som opfører dramaet om den lænkede prinsesse på stjernehimlens store scene

Eventyr om nattehimlens stjerner del 17
Orion

Et af vinterens største og flotteste stjernebilleder hedder Orion. Hør nogle af de mange historier, der fortælles om den store jæger

Eventyr om nattehimlens stjerner del 18
Rundt om Orion

Denne udsendelse handler om de stjernebilleder, der findes rundt om Orion. Der er Store Hund og Lille Hund, Enhjørningen, Haren og Floden. Hør historierne om dem. Sys Matthiesen fortæller også et gammelt folkeeventyr om fire brødre, der stjal Månen

Eventyr om nattehimlens stjerner del 19
Nutidens stjernekort
 
Nutidens stjernekort er delt op i to områder – ”Den nordlige himmel” og ”Den sydlige himmel”. Syd for Ækvator findes der stjernebilleder, som vi aldrig vil få at se på vore breddegrader. Sys Matthiesen fortæller om Sydhimlens stjerner

Eventyr om nattehimlens stjerner del 20
Syvstjernen

Syvstjernen er et af himlens smukkeste stjernebilleder, og den lille gruppe blev tilbedt som en gud mange steder på Jorden. Hør historier fra polyneserne, indianerne i Nordamerika og et gammel folkeeventyr om 7-stjernen

Haiku Digte med forfatter Sys Matthiesen

Haiku Digte del 1
Hvad er haiku? Først og fremmest er det et lille bitte digt på 17 stavelser, men der også andre specielle kendetegn: Et haiku handler om noget, man kan opleve med sine sanser, beskriver en begivenhed og foregår altid i nutid. I den første udsendelse præsenterer jeg de små digte, der oprindeligt stammer fra Japan

Haiku Digte del 2
Matsuo Basho - Den første og største haikudigter levede i 1600-tallets Japan og hed Matsuo Basho (1644-1694). De sidste 10 år af sit liv rejste han til fods rundt i hele Japan og skrev rejsedagbøger, som i dag regnes for klassikere i Japansk litteratur.

Haiku Digte del 3
Om kvindelige haikudigtere og om de 3 store: Buson, Issa og Chiki - Kayo no Chiyo var elev af Basho. Hun blev senere buddhistisk nonne for at få tid og ro til at skrive haiku. Desuden fortæller jeg om Buson, Issa og Shiki. Man plejer at tale om de 4 store haikumestre. Basho er naturligvis den fjerde.Buson var kunstmaleren, der lod farverne træde frem i sine haiku. Issa lod sin personlighed skinne igennem. Shiki var fornyeren, der bragte haiku ind i den moderne tid

Haiku Digte del 4
Tiden efter Shiki Haikus vej til vesten. Ezra Pound skrev et ultrakort digt, der ofte kaldes det første haiku i Vesten. Imagisterne, der lagde vægt på, at deres digte skulle afspejle virkeligheden

Haiku Digte del 5
Yone Noguchi Rejsende fra vesten kom til Japan og lærte den japanske kultur at kende, bl.a. haiku-digtene, men turen gik også den anden vej. Yone Nugicho rejste til USA og satte sig som mål at forene østlig og vestlig poesi

Haiku Digte del 6
Tablada En mexicansk diplomat, der introducerede haiku til det spanske sprog-område. Han skrev den første vestlige haikusamling, skrevet af en enkelt digter, der blev udgivet udenfor Japan

Haiku Digte del 7
R. H. Blyth Når man vil lære noget om haikus vej fra øst til vest, er der et bestemt navn, man hele tiden støder på: Reginald Horace Blyth. Han var en enestående og meget spændende personlighed, der blev født i England, men rejste til Japan, hvor han bl.a. blev lærer for den japanske kronprins

Haiku Digte del 8
Da haiku kom til Danmark. I 1963 udkom Hans Jørgen Nielsens bog, HAIKU En introduktion og 150 gendigtninger. Det var den første grundige introduktion til haiku på dansk og de fleste danske haikudigtere står ”i gæld” til Hans Jørgen Nielsen. I den sidste halvdel af det 20. århundrede kom de første danske haikusamlinger

Haiku Digte del 9
Haikuklubber og haikuskoler. Efter krigen begyndte en masse mennesker at skrive haiku af lyst og interesse. Denne udvikling blev sat i gang af Harold G. Hendersons bog ”Haiku in English” og Jack Kerouacs ”Dharma Bums”. Der blev stiftet haiku-foreninger, udgivet haiku-magasiner og oprettet haiku-skoler. Internettet satte yderligere fart i udviklingen

Haiku Digte del 10
Det danske haikunetværk. Her fortælles historien om, hvordan en lille gruppe på 4 haiku-interesserede forfattere fik startet et netværk, der udgav bøger sammen – og hver for sig. netværket er nu på 22 medlemmer, og det vokser stadig. Det og er meget aktivt og har nu fået sin egen hjemmeside: http://www.haikudanmark.dk/